0 kommentarer

Markus Wolf – Manden uden ansigt af Anne McElvoy

af d. 17. juni 2011
Info
 
Sideantal

436

Udgivet

1999

ISBN

87-7357-196-2

Originaltitel

Man without a face

 

Markus Wolf, manden uden ansigt, viser vel næppe en tiendedel af sit sande ansigt i sine erindringer. Den danske udgivelse er væsentlig anderledes end den, der allerede har været ude på det tyske marked i lang tid. Forlaget har valgt at udgive den engelsksprogede udgave, der er forfattet af det, man på dansk kalder en neger – og på engelsk en ghost writer – en ukendt forfatter til en bog, der udkommer i den kendtes navn. Anne McElvoy hedder forfatteren, som Markus Wolf ifølge McElvoy selv brød med, fordi han nægtede at indlade sig på en moralsk diskussion i bogen.

Modsat den tyske udgave indeholder den danske ikke et kapitel om den afdøde, vesttyske socialdemokrat Herbert Wehner og hans formentlig lidt for tætte forbindelser til Østberlin. Der er nul afsløringer i bogen. Den er skrevet af en mand, der må formodes at være så intelligent, at han kan gennemskue sig selv lige så godt, som han gennemskuede andre. Men biografien virker simpelthen uærlig.

For første gang pointerer han dog, at han er halvjøde, og han beretter også nok så interessant om det samarbejde, som CIA tilbød ham efter Murens fald. Men man har vanskeligt ved at tage en bog alvorligt, når den er skrevet af én, der levede af at sprede løgne og dele ude af den halve sandhed for selv at beholde den anden halvdel: Esset. Man er i hvert fald ikke blevet for 298 kroner klogere efter at have læst bogen. Man læser alene om manden, der vasker hænder og meget raffineret styrer uden om de interessante sager. Manden, der praler med, hvor godt orienteret han var om dette og hint, kendte intet til omfanget af DDR-undertrykkelsen, hævder han selv. Han var Stasis generaloberst! Hvordan kan han tro, at læseren hopper på limpinden?

Og der manipuleres videre: Markus Wolf ser sig selv som en fredsdue, der var fanget i et net, som Washington og Moskva havde kastet ud. Alle stater spionerer, hvad der er en nødvendighed for magtbalancen. Men at male det lyserøde billede af sig selv som en afspændingens mand, viser, at sandheden for ham – efter et langt liv i efterretningens tjeneste – er blevet en størrelse, der kan gradbøjes efter forgodtbefindende. Wolf omtaler DDR-spionagen, som om det var en sportsgren og ikke dødelig alvor for millioner af mennesker. Han beretter stolt om, hvordan vestlige kolleger beundrede hans snuhed. Og han kommer ikke noget sted ind på et opgør med det system, han var en af de fremmeste repræsentanter for.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter