Kineseren af Henning Mankell

Mankells bøger er ofte præget af en blød venstreorienteret samfundskritik, således også “Kineseren”, som bl.a. fortæller om kinesere som slaver i Amerika, om samvittighedsløse kapitalister i det nye Kina og forrykte koloniseringsplaner. Hovedpersonen, Birgitta Roslin, er beskrevet som et samvittighedsfuldt menneske i krise. Ungdommens idealer er forsvundet i takt med en social opstigning, som har ført hende frem til et højt respekteret dommerembede. Ikke alene bristede illusionerne om maoismen som verdens frelse; men idealerne om social retfærdighed synes også at være forsvundet, og det går hende på..

Måske skulle Mankell holde sig til Wallander. Historien om “Kineseren” bliver lidt langhåret, når Mankell sætter sig for at gøre rede for såvel kinas udenrigs- som indenrigspolitik. Det er da en interessant og temmelig uhyggelig tanke, at Kina skulle flytte mange millioner kinesere til Afrika. Og der skal da nok være dem, der overvejer ideen seriøst! Men denne politiske redegørelse har altså ikke ret meget at gøre med de mange mord, der bliver begået først i bogen. Og motivet til de frygtelige forbrydelser virker meget søgt på mig. Hævn er et udmærket motiv til et mord; men bestialsk massemord som hævn for noget, der er foregået for 150 år siden – i en anden verdensdel, det er lidt svært at sluge…

Lån bogen på Bibliotek.dk