0 kommentarer

Dateable af Natalie Decker

af d. 10. marts 2022
Info
 
Sideantal

222

Udgivet

2021

ISBN

978-87-93699-62-5

Originaltitel

Dateable

Oversat fra engelsk af Rane Rørdam Knudsen

Udgave

1. udgave

 

Åh den kærlighed. Den er ikke nem. Og slet ikke som stor teenager. Vores hovedperson er meget forelsket i en dreng, men tør virkelig ikke tale til ham, og hun stammer nærmest hvis drenge ellers taler til hende. Hun er ikke populær og udadvendt. Og hun er slet ikke som sin veninde der kan med alle. Hun er dygtig til it og laver derfor en app som kan matche folk, i håbet om at hun vil få et match med ham hun er forelsket i. Men hun opnår ikke noget match, og da drengen åbenbart opnår et match med hendes veninde, så må hun erkende at det ikke er så sjovt længere. En af hendes tidligere venner giver hende pludselig opmærksomhed, en opmærksomhed hun ikke ønsker, men da der så går noget galt med appen får hun alligevel brug for hans hjælp. Men hvordan skal hun kunne stole på ham, når han før har svigtet hende? Og hvorfor er hun ikke værd at date?

Det og meget mere må du selv læse dig til, for godt nok er bogen ikke lang, men der sker meget på kort tid. Og den er yderst relevant i dagens samfund med en historie som er nem og genkendelig, da vores telefoner i dag nærmest er hele vores omdrejningspunkt. Især som stor teenager. Dette er en bog som det vil være nemt at relatere til, og har man glemt hvor svært det var at være teenager, så kan den også anbefales. Bogen kan samtidig skabe debat og gode samtaleemner mellem forældre og store børn.

En ganske god bog, som måske ikke gør meget væsen af sig, men som rammer ned i noget vi alle på en eller anden måde kommer i kontakt med. Meget tidstypisk og relevant nu og her.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter