0 kommentarer

Løgn i din hals & lang dag mand af Lars Kjædegaard

af d. 9. april 2021
Info
 
Sideantal

267 & 130

Udgivet

2021

ISBN

9788702308860 & 9788702324273

Udgave

1 oplag 1 udgave

 

Løgn i din hals, er nummer fjorten i Hvid & Balling-serien, der startede i 2011 med Smukke Jan. Men samtidig er det på mange måder den første, idet Løgn i din Hals, er den første sag Anita Hvid og Thor Balling har sammen. Lars Kjædegaard betegner den da også som “en selvstændig historie i krimiserien”.

Anita Hvid bliver involveret i en sag med nogle mystiske telefonopkald. Først bliver en kvinde ringet op at hendes søn har været ude for en forfærdelig ulykke, men da den chokerede mor møder op hospitalet er der ingen der kender til sagen. Politiet betragter det som grove drengestreger, men da en mand i byen kort efter modtager et lignende opkald, der også viser sig at være falsk, kommer der skred i tingene. Det sidste opkald får nemlig fatale følger for manden, og hans kone er ikke i tvivl, der er en som har onde hensigter. Der er ikke meget at gå efter, men langsomt graver  Anita Hvid sig ned i materien og hendes chef seniorefterforsker Thor Belling, beslutter at hjælpe sin unge protegé.

Sammen med Løgn i din hals, modtog jeg Lang dag mand, som er en gavebog til Lars Kjædegaards læsere. Bogen der markerer et fyrreårs jubilæum som forfatter og med Løgn i din hals som bog nummer fyrre. Den er trygt i et begrænset oplag, og følger gratis med, så længe lager haves. Det er en bog om manden bag bøgerne, en lille selvbiografi med nedslag i hans 65’årige liv. Han kalder selv bogen for en autoroman, idet den nærmest er kommet automatisk til ham. De 18 små kapitler giver nogle farverige brikker til det puslespil der danner Lars Kjædegaard, og den lille bog er lige så velskrevet som hans øvrige bøger.

Lars Kjædegaard (1955) har siden sin debut i 1981 skrevet fyrrer romaner, hvoraf de fleste er krimier. Han har blandt andet modtaget Statens Kunstfonds treårig arbejdslegat i 2007 og Harald Mogensen-prisen for bedste danske spændingsroman i 2017.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter