0 kommentarer

Liv i himlen af Stine Michel

af d. 22. juni 2022
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2022

ISBN

9788794162425

Originaltitel

Liv i himlen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Liv beslutter sig for at pakke nogen ting og flytte hjemmefra, i den hule som er i træet i haven. Hun efterlader et brev til sine forældre. Nu vil hun finde ud af hvad der er blevet af hendes gode ven, som er rejst. Det er svært for Liv at forstå og hun beder til Gud og prøver at forstå det hele. Mor og far mener jo at Liv bare kan få en ny ven, men det er ikke så nemt. og de andre i skolen gider ikke bruge tid på Liv. Men her i træet føler Liv sig tryg og træet vokser i højden hver nat, så hun kan se længere og længere.

Det er en flot illustreret bog og et værk som kan være godt at læse sammen med sit barn, især hvis det selv har mistet en god ven eller veninde. Som læser forvirrer det mig en smule om Livs gode ven er rejst som i at han er flyttet og derfor er der ingen kontakt, eller om han faktisk er død. Man får nemlig ikke rigtig nogen forklaring og hvis man tolker det som om Livs gode ven er død, så er det en bog der prøver at vise hvad det kan betyde i et barns verden at miste en god ven. Og især hvor svært det kan være at sige farvel. Desværre er bogen ikke helt tydelig nok omkring hvad der egentlig er sket så hvis den “kun” handler om at vennen er rejst, så er det også en fin bog, men måske derfor der er knap så meget mening i måden Liv ønsker at sige farvel på.

Men værket beskriver et barns vinkel på en afsked som er lidt svær og det må til tider gå ud over ens forældre. Det er helt okay at mor og far bliver lidt bekymret, så længe de i det mindste viser interesse.

Et anderledes værk som primært er godt grundet måden det er illustreret og sammensat på.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter