0 kommentarer

Labyrinten af Stig Dalager

af d. 3. december 2005
Info
 
Sideantal

356

Udgivet

2005

ISBN

87-91693-35-7

Originaltitel

Labyrinten

 

Så kom den endelig.

Den selvstændige fortsættelse til romanserien “Glemsel og erindring” om drømmeren, oprøreren og det menneskelige menneske Jon Bæksgaard. Dem der har læst “Glemsel og Erindring” vil huske at man sluttede bogen i den formodning at Jon var død. Det er han dog heldigvis langt fra.

Han er i live, bosiddende i New York hvor han arbejder som advokat. Gennem tips fra overlevende fra kz-lejrene, der mener at have genkendt en nazistisk overlæge og krigsforbryder ved navn Jürgen Menken, drager Jon nu til Wien – Østrig for, at få klarhed over sagen og få Dr. Menken retsforfulgt hvis det da viser sig at være ham.

I Wien venter også hans gamle kærlighed Sine og hendes søn Tobias, hvis far hun havde regnet for død. Det er derfor til store overraskelse og glæde iblandet en del angst for at miste igen, at de tre mødes. Det er både varmt og smukt men ikke problemfrit. Det Østrig eller nærmere bestemt Wien han kommer til er endvidere stærkt præget af at være en by eller land der måske udadtil, men absolut IKKE indadtil, tager skarpt afstand fra nazistiske krigsforbrydere.

Inden Jon Bæksgaard ved af det, er han inde i en labyrint af terrorhandlinger, konspirationer og indestængt kærlighed der endelig har muligheden for at blomstre. Men alt sammen i en verden hvor ting absolut ikke er hvad de giver sig ud for, og man må vogte hver et skridt. At der stadig findes tilhængere at dette “helvede på jord eller menneskeforagt” der går ved navn nazisme, det forstår man ganske enkelt ikke

Stig Dalager har skrevet en historisk roman med udgangspunkt i nutidige problemer men også med kraftige og fuldt ud berettigede sværdslag mod fortidens nazistiske krigsforbrydelser, og selvom Labyrinten er både forfærdelig, fængslende og dramatisk er den på sin vis også smuk. Han lader endnu engang slutningen stå åben, og dog. Jeg læser den nu alligevel som om at kærligheden sejrer til sidst.

Men læs selv. Den er rigtig god. Anbefales varmt.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter