0 kommentarer

Kvinderne i Klithuset af Lone Zilstorff

af d. 23. juli 2015
Info
 
Sideantal

285

Udgivet

2004

ISBN

87-604-2098-7

 

Sara er en ældre dement dame med en noget speciel fortid. Hun var skuffebarn og kender ikke sin rigtige mor. Sidsel er Saras datter, der arbejder som journalist og som er hård i filten, ligetil og skrap. Så skrap, at hendes mand er ved at have fået nok. Synne er Sidsels datter og hun arbejder som præst i Jylland.
Synne beslutter at tage Sara med på ferie i Klithuset, et hus der betyder utroligt meget for hele familien. Synne er dog ikke forberedt på hvor slemt det står til med Sara og da Sara forsvinder, må familien stå sammen for at få fundet hende i god behold. Hvad ingen regner med er, at det er en forbrydelse der er sket. Sara har det nemlig med at gå sin vej, men denne gang er det altså fordi hun er blevet kidnappet.

Sidsel tager fri fra job og kommer over og hjælper med at få fundet Sara. Hun får samtidig en vinkel til en historie om, hvor uduelige politiets efterforskere er. Det kommer hun senere til at fortryde, at hun overhovedet har overvejet at lave en historie om, da hun selv får brug for deres hjælp.

Synne møder en mand som hun forelsker sig i, men inden de bliver enige om at finde sammen sådan for alvor, har hun fået mistænkt ham for at stå bag kidnapningen af Sara.

Sidsels mand vil gerne hjælpe med at finde Sara og han kommer, imod Sidsels vilje, over til Klithuset. Det begynder at gå op for Sidsel at hun har behandlet sin mand og omgivelser rigtig grimt og selv om Sara bliver reddet, må Sidsel se nogen ting i øjnene der gør ondt. Ikke mindst da hun pludselig selv står i en meget farlig situation.

Bogen er lidt langtrukken i starten, men bliver bedre og mere fangende, når man kommer ca. halvt ind i den. Den beskriver et familieliv ret godt, med de hemmeligheder, muligheder og minder man sammen skaber.
En bog der umiddelbart ikke er noget særligt ved, men som alligevel er rar at have stiftet bekendtskab med.

Lån bogen på Biblioteket

Bedømmelse
Karakter