0 kommentarer

Kureren af Kjell Ola Dahl

af d. 7. september 2016
Info
 
Sideantal

350

Udgivet

2016

ISBN

9788771465198

Originaltitel

Kureren oversat af Ilse M. Haugaard

Udgave

1. oplag

 

Roligt og metodisk opruller denne fremragende historiske krimi baggrunden for en modbydelig forbrydelse begået i Oslo i 1942.

Mod slutningen får den stadigt mere utålmodige læser endelig at vide, hvem der kvalte den smukke, unge mor Åse, mens hendes datter Turid lå og sov inden ved siden af – i en beskeden lejlighed med mystiske forekomster af illegal spiritus og cigaretter.

Vi får også beretningen om det særprægede armbånd, der konstant skifter ejermand undervejs og til sidst finder den arm, som måske fortjener det mest. Trods alt.

Kjell Ola Dahl er kendt for den moderne krimiserie med makkerparret Gunnarstranda og Frølich i hovedrollerne, men kastede sig med krum hals ud i dette soloprojekt, der må have krævet oceaner af møjsommelig research. Belønningen er blandt andet to af Norges mest prestigiøse bogpriser.

Titelrollen som modstandsbevægelsens kurer under krigen indehaves af den modige, unge jødinde Ester, der var den myrdede Åses bedste veninde. Hendes forældre arresteres af nazisterne og sendes til de tyske dødslejre. Selv bliver hun angivet, men undslipper i sidste øjeblik til det neutrale Sverige.

Her møder hun den mutte frihedskæmper Gerhard, Åses mand, som kun tænker på at komme tilbage til Norge og slå nazister og quislinge ihjel. Han omkommer i en voldsom brand i et afsides beliggende hus, hvor også Ester var tilsagt.

Årstallet skifter til 1967. Ester er klaverlærerinde i Oslo. En mand, der minder til forveksling om Gerhard kommer til byen. En mand, der er mere end almindeligt interesseret i byens kirkegårde. Mysteriet ruller.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter