0 kommentarer

Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig) af Hanne Kvist

af d. 20. oktober 2016
Info
 
Sideantal

52

Udgivet

2004

ISBN

87-7996-053-7, 978-87-7996-053-4

Udgave

7. udg. 2012
Illustreret af Cato Thau-Jensen

 

Frede er fed. For fed. Og oven i det er han klodset og har en tendens til at grine alt for højt og alt for længe.

Så det er ikke med lutter lagkage i maven, at Frede begiver sig afsted på koloni. Frede er selv smerteligt bevidst om sine fejl og mangler, og han undgår omhyggeligt ting, der vil få ham til at skille sig ud på forhånd. Ingen tøjdyr i tasken. Ikke spise overmådeligt meget (selvom det er fristende). Ikke grine højt og længe.

Men det er svært hele tiden at skulle vogte på alle sine bevægelser, og da Frede et kort øjeblik slapper, af sætter han sig med en høj pruttelyd oven på den plastikpose, der indeholder alle børnenes sandwich. Og selvom de to lærere ihærdigt forsøger at få pruttekoret til at holde, så er Fredes spirende selvsikkerhed med ét forduftet.

Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig) er en af Dansklærerforeningens billedromaner. Denne bog er også rimeligt nemt læst, og tematikken er tilpas åbenlys til, at det er et godt sted af starte med genren.

Illustrationerne supplerer her teksten, de tydeliggør hvordan de andre børn ser på Frede, og desværre nok også, hvordan han opfatter sig selv. Illustrationerne er en lidt pudsig sammenblanding af teknikker. Baggrunde og ting er i de fleste tilfælde computergrafik, hvorimod personerne virker til at være tegnet i hånden.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter