0 kommentarer

Ingen kender dagen af Wilbur A. Smith

af d. 22. oktober 2006
Info
 
Sideantal

507

Udgivet

2001

ISBN

87-15-10377-3

Originaltitel

A Time to Die

 

“Ingen kender dagen” er en storslået historie der løber fra den strålende afrikanske turistmagnet, safarien, og ind til det mørke Afrika. Hovedpersonen Sean Courtney er en professionel jæger og forhenværende guerillasoldat i Zimbabwe, der nu lever af at arrangere kostbare safarier til rige turister. Han lever i sin egen lille boble med sine ansatte, indtil den dag han ved et tilfælde, under en safaritur befinder sig midt i en krig. Fanget mellem to rivaliserende hære må han kæmpe for at overleve og med sig har han den modvillige turist Claudia, der absolut ikke er rustet til de fremtidige strabadser.

Bogen er en del af en serie om Courtney-klanen. Bøgerne kan godt læses hver for sig, men der anbefales at de læses i udgivelsesrækkefølge, hvis der læses mere end en, da meget kan gættes ud fra de i serie følgende romaner. “Ingen kender dagen” har dog ingen umiddelbar fortsættelse, hvilket er en stor skam, da den er en af Wilbur Smiths bedste romaner.

Wilbur Smith er en slags Afrikas svar på succesforfattere. Jeg har hørt ham sammenlignet med Barbara Cartland og Danielle Steel, men den sammenligning finder jeg uretfærdig da de to nævnte forfattere, har en del mindre historie at fortælle end Wilbur Smith har. Det kan godt være at hans historier kan minde om hinanden i længden, men manden skriver altså om samme kontinents historie og dets folkeslag. Det er i detaljerne du finder historierne og det er i detaljerne du fanges ind i historien. Wilbur Smith er meget bekendt med Afrika; han er født i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter