0 kommentarer

Hvor blev lykken af? af Annette Terp Gomez Iglesias

af d. 23. juni 2021
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

2021

ISBN

9788794084772

Originaltitel

kunstner: Annette Terp Gomez Iglesias; forfattere: Lise Riisgaard Larsen; Anders Riisgaard Rasmussen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Hvor blev lykken af?” er en illustreret børnebog, der henvender sig til børn i alderen 4-7 år.

Bogen handler kort fortalt om ræven Sylvester og hans ven Bille, der er på jagt efter lykken. For hvor befinder den sig egentlig, den der lykke? Og hvordan kan man i øvrigt vide om man er lykkelig? Det umage dyrepar finder bl.a. ud af, at man ved man er lykkelig når man får sommerfugle i maven og føler sig glad og tilfreds, men de finder også ud af, at ingen er lykkelige hele tiden, lykken er en følelse, der kommer og går.

”Hvor blev lykken af?” er en bog, der forsøger at lære børn, at lykke er noget man finder inde i sig selv, at lykke ikke er noget man finder når man får nyt legetøj eller når noget har kostet mange penge.

Historien er godt tænkt og forsøgt holdt i børnehøjde med overskueligt sprog og fine illustrationer. Desværre sidder jeg med fornemmelsen af, at emnet er lidt for abstrakt for mindre børn, at selvom man har gjort forsøget, at det så alligevel ikke er helt børnevenligt ok. Min egen datter på næsten 4 år havde svært ved at holde koncentrationen om denne bog og gav op efter ganske få sider og ville hellere have en anden bog læst op. Min niece på lige over 5 år holdt koncentrationen lidt længere, men hun var mere interesseret i illustrationerne end i selve historien om lykken.

Bogen har rigtig fine illustrationer og ideen med bogen er også rigtig god. Desværre bed bogen ikke rigtig på mig og min datter, måske fordi det med lykke er for abstrakt for mindre børn, måske fordi bogen er godt tænkt men mangler noget mere børnevenlighed i udførelsen. Vi lander derfor på en middel vurdering for denne bog, der trods alt har mange fine elementer i sig.

Bogen har i øvrigt et aflangt format, der gør at den ligger på grænsen af det umiddelbart læsevenlige. Jeg havde gerne set et mindre format eller måske blot at bogen med nuværende format havde været noget kortere end de 48 sider bogen er på nu.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter