Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard
314
2017
9788711453384
Med en debut som “Hvis der skulle komme et menneske forbi”, er der vist ingen tvivl om at Thomas Korsgaard har sparket døren ind til en karriere som forfatter. De fleste debuterer uden at der er ret mange andre end familie og venner der opdager det, og så er der dem der som Korsgaard gør det med et brag.
I bogen følger vi en families følelsesmæssige forfald på en gård lidt uden for Skive i Midtjylland. Faren er ved at gå fallit og må låne penge af sin dominerende storebror, der styrer familien med hård hånd. Moren er deprimeret og bruger sine dage foran computerskærmen, hvor hun spiller på internetkasino. Børneflokken er derfor overladt til sig selv. Bogens jeg-fortæller er Tue, den ældste i børneflokken.
“Hvis der skulle komme et menneske forbi” er en roman om den afstumpethed og afmagt, der kan opstå i en familie, når kærligheden forsvinder.
Ved at lade Tue fortælle historien som han oplever den, placerer forfatteren os lige midt i fortællingen. Gennem Tues øjne ser vi det forfald der i starten ligger lige under overfladen, og vi ser det efterhånden som det bryder ud og tager overhånd. Men Tue fortæller egentlig ikke om forfaldet. Han fortæller om sin familie og det der sker, og han ser det ikke som et forfald. Han fortæller med den utrolige loyalitet børn har overfor deres forældre, en loyalitet der aftager gradvist efterhånden som Tue bliver ældre.
Korsgaard skriver let uden at blive overfladisk. Ind imellem kommer Tue eller andre af bogens personer mere eller mindre ufrivilligt med små guldkorn og livssandheder, af den slags der vidner om at livet godt kunne være lettere, men at vi klarer os alligevel. Forfatterens personskildringer er lige som de skal være – ikke for meget og ikke for lidt. Jeg får det at vide der skal til for at jeg selv kan danne mine egne billeder af de mennesker der befolker bogens sider. Jeg kan se Tue, hans far, mor, mormor, Bitten, O.P. og alle de andre, og jeg kan mærke dem i det liv der blev deres derude hvor kragerne vender. Det er ikke et dårligt liv og det er heller ikke nødvendigvis godt. Det blev som det blev, så længe det varede.
Korsgaard fangede mig fra første linje, og hold mig fanget på samtlige 314 sider. Nu hvor bogen er læst færdig, bliver der tomt nogle dage, efterhånden som alle de skønne personer flytter ud af mit hoved igen. Jeg håber bare at mindet om dem bliver hængende indtil forfatteren bliver færdig med sin næste bog.
Tak til Thomas Korsgaard for en skøn og forfærdelig fortælling fra udkantsdanmark. Dejligt at nogen tør skrive om de dele af landet, hvor de fleste af os trods alt bor og lever.
