0 kommentarer

Hellere død end dement af Minna Lindgren

af d. 14. januar 2017
Info
 
Sideantal

291

Udgivet

2016

ISBN

978-87-7151-181-9

Originaltitel

Kuolema Ehtoolehdossa

 

Hellere død end dement er første del af en planlagt triologi om tre damer, der bor på plejehjemmet Tusmørkelund i Finland.

YLE, Finsk tv, siger “Minna Lindgren har skrevet en detektivhistorie….” Det synes jeg ikke. Ganske vist er Irma, Siiri og Anna-Liisa ude på at løse mysteriet om kokkens alt for tidlige død, men dette mysterium fylder kun en forsvindende lille del af bogen, måske det kommer til at være et mere fremherskende tema i de to øvrige planlagte bøger?

Uanfægtet dette er Hellere død end dement en fantastisk bog. Irma, Siiri og Anna-Liisas trøstesløse hverdage, der kun krydres af canasta, bogklubber og ture med sporvogne, er farverige og skræmmende lidt karikerede. Jeg fornemmer klart, at de tre kvinders livssyn strider imod den hverdag de oplever på Tusmørkelund. Dette kommer i høj grad til udtryk i scenen, hvor Siiri på grund af to besvimelser er henvist til en lægeundersøgelse. Den unge læge finder, at Siiri vil kunne have gavn af en pacemaker:

“”Men de er et frisk menneske ved godt helbred, hvorfor i alverden skulle De dø? Ifølge almene anbefalinger _”
“Fordi vi alle skal dø til sidst,” afbrød Siiri. Hun klemte for en sikkerheds skyld om speciallægens spændstige hænder med sine egne rynkede, for at han skulle forstå, at anbefalinger og undersøgelser og pacemakere ikke ville ændre verdens gang på dette område.

“En eller anden dag dør de også. Og jeg håber, at de til den tid har alderen til at forstå, hvad døden er, og at De ikke kæmper imod. Måske venter De den endda, ligesom jeg og mine venner på Tusmørkelund.””

Hellere død end dement er fyldt med citatmateriale. Knivskarpe pasager, der med humor og ironi formidler en skarp kritik af de vilkår vore ældre lever under. Vores tids endeløse fokuseren på ungdom, udseende, kvalitetsmålinger og sterile miljøer, hvor end ikke alverdens samlede mængde af kasserede leksika formår at skabe blot et gran af hygge og hjemlighed.

Jeg følte mig trods sandfærdigheden i de spidende bemærkninger på intet tidspunkt kaldet til at hente klinex pakken. Dette skyldes i al væsentlighed den humor og varme, hvormed de tre hovedpersoner er skildret.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter