0 kommentarer

Steen & Stoffer : Ædelsten og antistoffer af Bill Watterson

af d. 18. november 2023
Info
 
Forlag
Sideantal

175

Udgivet

2012

ISBN

9788770854795

Originaltitel

Oversat og bearbejdet efter: There's treasure everywhere
Oversætter, Niels Søndergaard

 

Watterson tegnede ‘kun’ sin serie i 11 år, og da dette bind samler alt fra årgang ti, nærmer enden sig. Det er dog ikke at mærke, alle de gammelkendte situationer vendes og drejes fortsat med originale resultater til følge. Gentagelser, spørger De? Nej, sandelig ikke her. Hør blot følgende eksempler:

  • Steens har moralske kvababbelser om hvorvidt han skal snyde i skolen eller ej. Han vejer for og imod, altid med Stoffer som kvalificeret mod- og medspiller. Nogen løsning kommer de ikke frem til, for klokken ringer, og som Steens bemærker, “Det virkede forkert at snyde, når emnet var moral.”
  • Steens far er nu gennem ti år (målt i vores tid, ikke i serien, hvor tiden synes at stå stille), måttet finde sig i pression og direkte manupulation fra sønnens side. Her præsenteres han for følgende dokument til underskrivning: “Jeg, undertegnede far, bekræfter, at jeg aldrig før har haft børn og derfor ikke har nogen erfaring som opdrager. Jeg bærer det fulde ansvar for mine fejltagelser og lover at betale enhver psykologhjælp, Steen måtte få brug for som følge af min uduelighed.”
  • Da Steens far køber en indbundet roman for at kunne læse den og for at den kan overleve tidens tand, mener Steen at far ender som politisk forbryder.

Det filosofiske islæt finder man ikke i ret mange andre avisstriber, – ja, med mindre de direkte er inspirerede af Watterson. Målt på antallet af højlydte latterudbrud kunne dette bind godt være seriens stærkeste, selvom det er en fuldstændig umulig dom at stille. Og bind 11 venter i horisonten.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter