0 kommentarer

Gargoylen – Stendragen af Andrew Davidson

af d. 21. september 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

451

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7677-131-7

Originaltitel

The gargoyle

 

Jeg har altid svært ved at acceptere, at en hovedperson ikke har noget navn; men jeg kalder ham så Noname i mangel af bedre. Mr. Noname er en gudeskøn pornoskuespiller og -producent, som i en narkorus kører galt og bliver voldsomt forbrændt. Han er tæt på at dø, men overlever, ironisk nok nu uden sit stolte lem og med et udseende som en total vanskabning, en trold eller gargoil om man vil.

Beskrivelsen af smerterne og de utallige pinefulde behandlinger virker meget realistiske og absolut modbydelige og Noname ønsker da også kun at ta’ sit eget liv, ligeså snart han er i stand til det. Lige indtil en “engel” dukker op i skikkelse af gargoil-skulptøren Marianne Engel.

En dag står hun ved hans sygeseng og siger, at hun har kendt ham i 700 år! Hun er selv indlagt på hospitalets psykiatriske afdeling og vores hovedperson konkluderer naturligt nok, at hun må være skizofren, en diagnose som han senere udvider med maniodepressiv.

Marianne Engel besøger herefter hyppigt Noname og afslører lidt efter lidt sin fortid som nonne i 1300-tallet, hvor hun som et gudsbenådet sproggeni arbejdede med at oversætte bøger. Noname var dengang lejesoldat og blev en dag bragt ind på klostret med voldsomme forbrændinger! Marianne plejer ham, de nærer snart varme følelser for hinanden og ender med at stikke af sammen.

I nutiden ernærer Marianne Engel sig (særdeles godt) som billedhugger, når hun ikke lige er indlagt. Hun laver udelukkende fabeldyr, som hun hugger ud i granit og kalder gargoiler. (Gargoiler er i virkeligheden fortidens meget eksklusive nedløbsrør, vandspyende drager og lignende, der ledte vandet væk fra hustagene). Noname forelsker sig i Marianne og da hun spørger om han vil flytte hjem til hende, siger han selvfølgelig ja. Deres tid sammen tilbringes ofte med at Marianne fortæller legender, der inddrager jordens fire elementer, jord, vind, ild og vand, dramatiske kærlighedshistorier med ulykkelige slutninger.

“Gargoilen” er en stort anlagt roman om erkendelse, forløsning, tilgivelse, kærlighed og tab. Dante’s Guddommelige Komedie indtager en betydelig plads i romanen med beskrivelsen af vejen gennem dødsriget til paradis. Vores hovedperson skal ligesom Dante på sin dannelsesrejse igennem helvedet, både for at komme ud af sit morfin-misbrug og for at nå frem til sin smertelige erkendelse og et nyt livsindhold. På sin vej gennem Inferno møder han bl.a. de ulykkelige mennesker fra Mariannes legender, som ikke havde opnået erkendelsen. Og hjulpet af Mariannes ufatteligt store kærlighed når han sin indsigt.

Flot, fascinerende historie!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter