330
2004
87-7394-831-4
Fri som fuglen (norsk)
Falskmøntneren Morten Martens lever stadig i bedste velgående i London, efter at han for ca. 20 år siden under dramatiske omstændigheder forsvandt fra Trondheim, medbringende en formue i falske penge. Efter en omtumlet karriere som bl.a. MI5 agent lever han nu en stille tilbagetrukket tilværelse med et lille trykkeri et sted i London.
Bogen starter i Italien, hvor Morten Martens øjesten, datteren Anita, er til fodboldkamp. Efter kampen forsvinder hun sporløst, og Morten rejser til Italien for at finde hende. Titlen “Fri som fuglen” henviser til en sideløbende historie om nogle fredede falkeunger, som er stjålet i fjeldene omkring Trondheim, og solgt til bl.a. en italiensk forretningsmand.
Morten Martens er stadig lidt “flosset i kanten”. Han tumler hjælpeløst rundt og falder helt tilfældigt over en formue i diamanter. Hvad skal han vælge at redde, datteren eller diamanterne? Morten forsøger begge dele.

