Fordømte aber af Martin Krogh Andersen

Myter kan have stor betydning. Selv for de der ikke tror på dem. Den rationelle biolog Henry er tilhænger af videnskab, og bestemt ikke myter. Så da han under anden verdenskrig indkaldes til at tjene sit land, forventer han ikke ligefrem at skulle arbejde for en myte. Men aberne på Gibraltar er truede, og de er ifølge myten nødvendige, hvis England skal holde stand mod Spanien. Henry må forlade konen og børnene i England og tage turen mod Gibraltar for at redde de resterende aber. Selvom det føles som et slag mod stoltheden.

Men i Spanien har man også luret, at aberne har en symbolsk betydning for at englænderne holder stand. Derfor sendes Arturo på en mission. Han skal myrde aberne. Som lejemorder føler han jobbet under sin værdighed, men drager alligevel af sted mod Gibraltar for at udføre sin mission. Men vejen er lang, og ikke uden udfordringer.

Handlingen synes umiddelbart at være sat op omkring abernes skæbne. Men bogens egentlige handling skrider kun langsomt frem. Der er masser af små finurlige møder og begivenheder, der bestemt er hyggelig læsning, men som ofte kommer til at virke som fyld på vejen mod den egentlige handling, abernes skæbne. For mig kom bogen til at virke som en optakt til en fortælling, frem for at stå klart som en fortælling i sig selv. Ved bogens afslutning føltes det som om afslutningen stadig manglede, og at handlingen kun lige var gået i gang. Bogens optakt gjorde, at jeg forventede noget andet end jeg fik. Men dermed ikke sagt at bogen ikke var interessant læsning. Den var blot langt fra det jeg forventede.

Lån bogen på biblioteket