0 kommentarer

Familien Gnork af Thoralf Fagertun

af d. 22. februar 2025
Info
 
Sideantal

184

Udgivet

2024

ISBN

978-87-94569-64-4

Originaltitel

Familien Gnork
Oversat fra norsk af Helle Pierrer

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Når ens bedste ven er syg og indlagt så det svært at tro på at man kan vinde den fodboldkamp der er lige rundt om hjørnet. For bedre spiller er der nærmest ikke på deres hold og nu kan han ikke deltage. Men hovedpersonen får en ny kammerat som viser sig at være ret god til fodbold og som samtidig måske, kan hjælpe med at gøre hans ven rask igen. Men det kræver altså nogen mærkelige ingredienser i den medicin som den nye kammerat selv brygger. Og bivirkningerne er ikke at spøge med, hvorfor de er nødt til at teste det på nogen dyr først.

Der er fart over feltet, venskaber, dyremishandlere som ender med at blive glade for dyr, en pige som også er god til fodbold og som klæder sig ud som en italiensk dreng og meget mere. Det er svært at holde styr på, men det er sjovt og underholdende samtidig med at man håber det bedste for den dreng der er syg.

Her er en historie som ens halvstore barn kan få glæde af at læse selv, som man kan få en god snak omkring da den kommer ind på emner som gode venner, fjender og ikke mindst håb. Og det er også en god historie til unge og voksne der gerne vil underholdes med noget der både er meget hverdagsagtigt og samtidig meget fantasifuldt og til tider ligefrem mærkeligt.

En bog som indeholder meget mere end man lige regner med, for selvom der er gjort noget ud af forsideillustrationen, så viser den så lille en brøkdel at man først bagefter helt forstår den. Det er virkelig skønt med en anderledes type børnebog, hvor der alligevel skal bruges lidt mere fantasi end man lige forventer. Men så er der til gengæld også både udstoppede dyr, en dreng der kan brøle som en løve og en familie der pludselig er steget til vejrs i deres hus.

Anmeldereksemplar.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter