142
2024
978-87-94569-80-4
Benny går berserk
Oversat fra norsk af Helle Perrier
1. udgave, 1. oplag
Benny glæder sig til julemad, gaver, juletræet, pynten, ja det hele. Men hans forældre har tabt sutten, for de har åbenbart bestilt en rejse sydpå og nu forventer de at julen skal droppes til fordel for varme, sol, drinks og gode venners selskab. Det er Benny slet ikke interesseret i og endnu mindre da Ken skal med. Ken som er så pæn at Benny ikke engang kan tale med ham. Så Benny laver en plan. For julen skal reddes og alt skal være som det plejer. Han gør alt for at få afbestilt rejsen, men det kan man ikke når man ikke er voksen. Han prøver at skille sig af med badebukser, flybilletter, pas og kufferter. Han får endda hjælp af den søde ældre dame som midt i det hele skal flytte fordi hendes datter har bestemt det. Og Benny prøver også at få hjælp af sin veninde. Men det virker håbløst det hele, for forældrene bestemmer jo i sidste ende. Så sker der noget drastisk som gør at der kommer hul i loftet og det er ved at gå helt galt da Benny bliver opsøgt af en fra rejsebureauet.
Man lærer som barn at man ikke må lyve, men nogen gange kan løgnen være det eneste middel man har. Det ændre dog ikke på at folk stadig bliver vrede på en. Så der er også en god pointe og en morale i denne børnebog. Men det vigtigste er nok at historien afspejler hvor almindeligt det er at man som voksen ikke rigtig lytter til sine børn, men blot træffer beslutninger hen over hovedet på dem. Nogen gange skal de voksne lære at lytte.
En sød lille julehistorie der minder lidt om Alene hjemme filmene, dog knap så voldsomt og ikke fordi nogen er efterladt eller glemt. Men der er alligevel nogen referencer i forhold til indbrudstyve, hærværk og kaos. Men her er også familietid, venskaber og julestemning. Og det jo ikke helt tosset.
Anmeldereksemplar.

