Eventuelle pårørende af Dorthe De Neergaard
176
2008
978-87-02-06462-9
“Eventuelle pårørende” er en af den slags bøger, som sniger sig ind på læseren. Man starter med at læse den og tænker “Hvad er det her dog for noget?”, og langsomt suges man ind i historiens univers og bliver dybt grebet, så man ikke kan slippe den igen. Det er sjældent at en debutant slipper så fint om ved det.
Helle er hjemmehjælper. Hver dag tager hun rundt til “sine gamle”, som hun hjælper med rengøringen, maden, badet og en kop te når de byder. Alle stederne fortæller de gamle historier fra deres barndom, om savnet af deres børn som aldrig kommer, eller skuffelser og glæder gennem tiden. Og Helle suger det hele til sig.
På hjemvejen hænder det, at hun støder på en død fugl. Så samler hun den op og putter den i den medbragte frysepose, noterer findedatoen og tager den med hjem i fryseboksen. Senere begraver hun dem på Assistensen, for alle fortjener en begravelse og Helle vil ikke svigte de små.
En dag får hun en ny klient, Gerhard. Han er ikke gammel, men har været ude for en alvorlig ulykke, hvor ansigt og hænder er blevet forbrændt. Hos ham er det ikke nok at lytte. Han vil høre om Helles liv – men Helle har meget svært ved at lade andre komme ind bag facaden.
Historien om Helle er en historie om stor ensomhed, om svigt og om angsten for nærhed. Helle går i sin egen verden, hvor morens konstante kommenteren er ligeså tydelig som pigen Anna Iben, der kommer flyvende ind ad vinduet om aftenen, når Helle skal sove. På arbejde blander hun sig ikke med kollegaerne, og alt hendes ømhed går til de døde fugle, som hun samler op overalt.
Dorthe De Neergaard tegner et både skræmmende og præcist billede af en skæbne, som udadtil holder facaden, men som indvendig er gået helt i stykker. Det er flot lavet, men det er barsk læsning.
Men selvom “Eventuelle pårørende” ikke er en roman, man ler højt over, så er det en roman, som fortjener at blive læst. For i alt sin barskhed er den velskrevet og vedkommende, og det er vigtigere end at sidde og klaske sig på lårene af grin.
