Enken af Fiona Barton

Jean Taylor er meget ung, kun 17 år, da hun og Glen gifter sig. Hun lader Glen bestemme det meste – tilpasser sig, glider ind i rollen som den gode hustru og husmor. Jean ønsker sig brændende et barn – men Glen kan ikke få børn, og han vil ikke tale om det. Han trækker sig – forsvinder ind til computeren, hvor han sidder længe ”med sit pjat”.

I oktober 2006 forsvinder en toårig pige, Bella, fra sin have, hvor hun kortvarigt er uden opsyn. Politiet følger flere spor, og et af sporene peger mod Glen, som var i nærheden, den dag hun forsvandt. De hager sig fast i, at Glen har bortført hende – men beviserne er alt for tynde, og Glen bliver frikendt.

Juni 2010. For 3 uger siden døde Jeans mand. Journalisterne sværmer som gribbe om enken, og prøver at få hende til at snakke. For måske vil hun endelig fortælle sandheden om Glen – nu, hvor han ikke længere kan påvirke hende. Også kriminalinspektør Bob Sparkes er på pletten – stadig overbevist om Glens skyld.

Journalisten Kate Waters er både dygtig og heldig – det er lykkedes hende at få en aftale om et interview med enken. Hun er en god journalist, formår at opbygge en fortrolig og næsten venindeagtig stemning. For 4 år siden var det også Kate, der talte med Bellas mor, Dawn.

Kapitlerne har skiftevis fokus på Enken, Journalisten og Kriminalinspektøren, og tiden skifter mellem 2006 og 2010. På den måde får vi flere versioner af den samme historie. Og vi får både Jeans officielle historie om deres lykkelige ægteskab – og den version, hun indtil videre har holdt for sig selv.

Vi hører om chatrooms, hvor bl.a. pædofile mødes – og den risiko man løber, når man snakker med fremmede, anonyme personer, hvis hensigt man ikke kender.

Det er en virkelig spændende krimi, en stærk fortælling, hvor spændingen langsomt bygges op, og man bare MÅ læse videre. Som læser vil man rigtig gerne vide, dels hvad der er sket med Bella, dels om Glen virkelig er skyldig – eller om politiet har spildt tid og kræfter på at følge et forkert spor. Kapitlernes klip fra person til person er med til øge spændingen, og giver samtidig et godt billede af både politiets og journalistens arbejde – med de begrænsninger, de også er underlagt. Samtidig lærer vi enken Jean at kende, og gennem hende også Glen og deres – udadtil lykkelige – ægteskab.

Fiona Barton skrev denne bog i en alder af 59 – det er hendes debutroman. En forrygende debut! Læs den, den kan absolut anbefales!

Lån bogen på biblioteket