Einsteins sidste teori af Mark Alpert

”Da Vinci Mysteriet” på steroider…

Mark Alperts ”Einsteins sidste teori” har en begavet, godhjertet og frem for alt rådsnar professor i hovedrollen, og i jagten på den hemmelige formel får han hjælp af en gudesmuk, usandsynligt intelligent kvinde, der til overflod er endnu mere kvalificeret end ham selv til at begribe de komplicerede sammenhænge.

Deres fjender – FBI, fraktioner i den amerikanske regering, elitestyrken Delta Force, en russisk lejemorder og dennes opdragsgiver – er både numerisk og udstyrsmæssigt fuldkommen overlegne, og ingen af disse galninge tøver med at udrydde alt og alle omkring sig for at nå deres mål. Millioner af uskyldiges liv står på spil.

Så vidt lighederne mellem Dan Brown og Mark Alperts populistiske fiktion. Alpert har blot skruet op for mordfrekvensen og ned for antal dimensioner i hovedpersonerne. Ikke at Browns professor Robert Langdon har mange facetter, men professor David Swift er om muligt en endnu større tegneseriefigur, der ubesværet tryller løsninger på de mest usandsynlige vanskeligheder frem af den blå luft.

Hele miseren starter med, at en genial fysikprofessor torteres og myrdes af førnævnte russiske lejemorder. Inden han dør, når han dog lige at hviske sin gamle elev, professor Swift, en længere talrække i øret. Den gamle mand var en af selveste Albert Einsteins assistenter, og det skal snart vise sig, at to andre assistenter har lidt samme skæbne. Kun én er tilbage.

Nu går den vilde jagt. Både myndighederne og lejemorderen mener, at Swift har nøglen til Einsteins sidste teori, populært kaldet teorien om alting, som både kan forklare jordens og livets opståen, løse alle verdens energiproblemer og – hvad værre er – udgør et altudslettende våben, der får atombomben til at minde om uafsikret håndgranat.

En af de implicerede har naturligvis en grum bagtanke, hvis dommedagsvåbnet skulle falde ham i hænde…

Mark Alpert er videnskabsjournalist med speciale i kompliceret fysik, og han skal have ros for på pædagogisk vis at popularisere et emne, der normalt ville få almindelige menneskers hjernemasse til at koge over. Grundsubstansen er godt tænkt og godt gennemskrevet.

Faktisk vil de fleste, som holder af Dan Browns bøger, givetvis hygge sig gevaldigt over ”Einsteins sidste teori”.

Husk blot på, at e = mc2

Lån bogen på bibliotek.dk