Drømmetiggere og hurtige sko af Daniel Tafdrup

“Jeg er en generation opforstret til altid at tage det fornuftige valg. Jeg har været god til det, og det har bragt mig langt indenfor systemet. Det har ikke gjort mig glad, men det har ført mig langt. Jeg har set venner og fjender lade sig indrullere én efter én. ligesom jeg selv. Og ligesom Andreas. Gøre vores pligt som borgere i samfundet, så vi kan betale vores skat og gå til lægen med vores svigtende helbred, så hjulet drejer rundt. Få recepter til antidepressiver og henvisninger til specialister, som kan hjælpe med at finde lykke i de få timer, der er tilbage i hverdagen. Til psykologer og til håndtering af stress, til forbedring af søvn og til sundere livsstil. Kunne det tænkes at det er måden, vi har indrettet os på, der er forkert?”

Martin er arkitekt. Han bor i København og er single. Han er nemlig mæt af samfundets snærende bånd, både i form af arbejde og kærester, der ikke lader en udleve sine drømme. Martin har absolut ingen lyst til at indgå i et fast forhold. Han er aktiv på Tinder og andre sociale platforme og har held med at støve forskellige piger op, som han planlægger skønne aftener og natte med. Aldrig har han til hensigt at møde dem igen, han vil have et frit liv. Dog længes Martin på mystisk vis efter at indgå i et symbiotisk forhold. Om det er med sig selv eller en anden er jeg ikke helt klar over. Han møder dog undervejs to piger, der lader til at ønske det samme liv som han, den samme frie relation, som giver mulighed for at prøve mange nye ting – også seksuelt.
I det hele taget fylder det seksuelle meget i bogen. På sin vis finder jeg det irriterende, så svært er det vel ikke, at få lov til at leve på den måde man ønsker i Danmark i 2019? Man for Martin er det. Hans venner er ikke i stand til at forstå hans valg og ponger ham ustandseligt for at slå sig ned og finde indre ro i et forhold med en pige.

Martin har dog ingen ro. Heller ikke på arkitektkontoret, hvor han uintelligente chef og kollegaer alle sammen kæmper sig igennem en trøstesløs hverdag, og til sidst må det da også slutte. Martin ønsker ikke længere at være en del af trædemøllen, han vil skabe sig en hverdag og et liv fri fra job. Hvordan han planlægger at gøre dette ved jeg ikke, men Martin selv mener at leve et ret så beskedent liv, med behov for få materielle goder.

Drømmetiggere og hurtige sko kan endnu ikke lånes på biblioteket, men mon ikke den kommer der på et tidspunkt?