0 kommentarer

Dødsenglen af Sara Blædel

af d. 6. februar 2022
Info
 
Sideantal

306

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7055-993-5

 

At mange mennesker har en hobby er ikke til nogen overraskelse. Og de fleste hobbyer er meget fredfulde og harmløse. Nogle samlere har endda samlerobjekter. De fleste samler dog på noget normalt såsom figurer, mønter, autograferet sportsgrej eller trofæer. Men hvis man blander en syg samlermani med en psykisk syg sindstilstand, så kan man få en dyster passion. Og dette kan være meget farligt.

I Sara Blædels fangende samt dystre værk Dødsenglen introduceres man til sådan et dystert individ. En herre samler på kvinder, der er blevet myrdet. Ud over dette indsætter silikone i deres lig. Han bevarer deres døde krop med silikone indeni, som en del af hans værker inden for kunst. Alle disse lig, en privat ø og rigdom tilfredsstiller ham dog ikke, og Dødsenglen er det eneste han mangler.

Dødsenglen er et ikonisk og værdifuldt kunstværk, som er i rigmandsfamilien Wedersøes ejerskab. Sønnen Carl Emil er presset, og han har akut brug for en stor sum penge. Sønnens far er dog forsvundet sporløst, og han har ikke fortalt familien hvor kunstværket er placeret. Han er dog så ivrig for at finde værket, for at han derefter kan sælge det, at han kommer ud for en alverdens skæbnesvangre hændelser. Han kommer blandt andet ud for en kidnapning. Carl Emil er desuden så optaget og desperat for at finde ikonet, at han mister sin kontakt med familien.

En af Danmarks bedste krimiforfattere ved navnet Sara Blædel, formår at skrive et fangende samt nervepirrende værk, hvor læseren fra start til slut er investeret i den hårrejsende historie. Dette er det femte værk i en serie, hvor hvert enkelt bind fanger læseren ind i et univers, som man bliver suget dybere og dybere ned i. Det kan klart anbefales at læse bogen, men man bør følge serien i den korrekte rækkefølge, hvis man vil have den fulde og sammenhængende handling. Ud af fem stjerner ville denne bog i serien modtage fire stjerner.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter