Dimas drøm af John le Carré

Selvom der udkommer mange nye bøger, jeg burde læse, så vender jeg mig ofte i min arrogance mod bøger, jeg har læst før. Så bliver jeg jo heller ikke skuffet! ‘Dimas drøm’ er en af den slags le Carré bøger, der vinder ved anden gennemlæsning. Jeg kunne allerede lide den ved første gennem­læsning, men anden gang kan man virkelig nyde plottet og sproget endnu mere.

Bogen starter på øen Antigua, hvor et ungt engelsk par nyder deres ferie. Manden, Perry bliver op­fordret til en tenniskamp med den karismatiske russer, Dima, mens hans kæreste, Gail, sidder på til­skuerpladserne sammen med Dimas børn. De følgende dage dukker russerne tilfældigvis op på stranden, hvor Perry og Gail opholder sig, og de kommer hurtigt til at holde af børnene, og lige så stille er de spundet ind i Dimas net, han har nemlig en drøm om at hoppe af til England og redde sin familie. Dima har i årevis hvidvasket penge for den russiske mafia, hans nærmeste ven er lige blevet henrettet af mafiaen, og det skal blive Perry og Gails opgave, at tage kontakt til den britiske efterret­ningstjeneste, for Dima har mange oplysninger, som han håber, kan købe ham ind i England.

Historien bliver længe fortalt via afhøringer af Perry og Gail i et hus i London, hvor agenten Hector har oprettet en base i en ny afdeling af efterretningstjenesten. Han kæmper en interne strid med an­dre chefer, der lader til at have et horn i siden på Hector. På den måde opstår spændingen i bogen på flere plan, hvor også samlivet mellem Gail og Perry bevidner Carrés unikke indsigt i menneskets psyke. Historien fortsætter til Paris, hvor mændenes singlefinale i French Open spiller en rolle, for at ende i de schweiziske alper med en typisk le Carré slutning.

Det engelske bankvæsen og det øverste politiske lag får et ordentligt los i denne bog, der er dybt un­derholdende på det spændingsplan, le Carré er så berømt for, og jeg ynder at kalde ham spænding­slitteraturens formidler af slowfood, for det er igen helt nede på det plan, hvor man ikke finder tids­indstillede bomber og hæsblæsende biljagter, selvom det alligevel er en af de mere handlingsmæt­tede af hans bøger. Og man må bare finde sig i, at skulle hen og slå ord som ‘skatologiske’ og ‘diskrepans’ op i ordbogen. Så fik man også lige udvidet sit ordforråd.

Bogen udkommer som film senere på året, og hvis den holder stilen fra sidste års ‘A most wanted man’ (Marionetten), så har vi noget at se frem til.

Lån bogen på Bibliotek.dk