Det er svært at dø i Dieppe af Henrik Stangerup

Henrik Stangerups ”Det er svært at dø i Dieppe” fra 1985 er andet bind i hans trilogi om æstetik, etik og tro – de to andre er ”Vejen til Lagoa Santa” og ”Broder Jacob”.

Den altdominerende hovedperson er virkelighedens blændende godt begavede, overdådigt velskrivende litteraturkritiker og forfatter Peder Ludvig Møller (1814-1865); en mand af usle kår, som kæmper sig frem i verden, men bittert flygter fra sit småtskårne fædreland for i 1860’ernes Paris og senere Dieppe at gå til grunde i en giftig cocktail af sprut, damer, stoffer og mørke tanker.

På papiret er bogen en art kongenial biografi om P.L. Møller, skrevet så manisk sprudlende, som manden selv kunne have gjort – men i interviews har Stangerup udtalt, at bogen også er et spejl af hans egne kampe som forfatter og hans foragt for det etablerede godtkøbs-Danmark.

Møller afskyr den danske middelmådighed og især Søren Kierkegaard, som han anser for en menneskelig undermåler og en parfumeret dommedagsprædikant. Også den uhyre indflydelsesrige Heiberg får med grovfilen. I stedet hylder vores uforfærdede litterat fremsynet H.C. Andersen og Oehlenschläger, endnu før de slår igennem på verdensscenen.

Brudstykker af Møllers essays, breve og artikler flettes ind i handlingen med deres voldsomme overtoner af sproglig opfindsomhed og rablende raptusser. I et sandt arbejdsraseri går manden i opløsning – fysisk og sjæleligt – i et kunstnerliv præget af lejlighedsvis sult, afhængighed af alskens stimuli og sex, der skildres både indlevet og eksplicit.

Romanen er et stilistisk overflødighedshorn og som sådan temmelig tung at danse med. Historien springer mellem tider og steder, de mange franske citater kræver tålmodighed, og tonen er mere end en anelse krukket. Det er en roman, der kræver meget af sin læser – og som utvivlsomt nyder at kræve det. Men for den, der hænger på, er belønningen stor: En rig og kompromisløs fortælling om frihed, forfald og et velkendt behov for at brænde ud med stil; som en senere tids rockstjerner.

”Det er svært at dø i Dieppe” modtog Det Danske Akademis store pris i 1986 og er med rette berømmet som et højdepunkt i et vigtigt dansk forfatterskab. Den forholdsvis korte roman henvender sig til læsere, som er oprigtigt interesserede i (dansk og fransk) litteratur og litteraturkritik – og som ikke er bange for lidt intellektuel modstand undervejs.

lån bogen på biblioteket