Den sorte linje af Jean-Christophe Grangé
586
2007
978-87-638-0263-5
La ligne noire
Da jeg i januar 2006 anmeldte denne forfatters fremragende roman “Ulvenes rige” skrev jeg: “Grangé er i særklasse og man ærgrer sig over, at ikke alle hans bøger er udkommet på dansk”.
De ord kommer jeg til at æde igen, for magen til langstrakt perverst-vammelt ævl som “Den sorte linje” skal man lede længe efter.
Grundlæggende er der tre hovedpersoner i bogen;
Jacques Reverdi er tidligere rekordhaver i fridykning, men er anholdt for et bestialsk mord på en ung dansk kvinde.
Mordet har rituelle overtoner og det fascinerer journalisten Marc Dupeyrat, der siden fundet af sin myrdede kæreste for tyve år siden har lukket sig inde i sig selv og nu mest skriver om den mest ulækre del af kriminalstoffet.
For at vække den fængslede fridykkers kærlighed stjæler Marc et foto af den unge og vidunderligt smukke model Kadidja Kacem og med det foto opfinder han en falsk identitet, der kan hjælpe ham til at vinde den fængsledes fortrolighed.
Fik jeg nævnt, at Reverdi i sin tid blev “underlig” efter at have fundet sin mor myrdet? Og fik jeg nævnt, at Kadidja som ung så begge sine forsumpede forældre gå op i røg? Og så er der også noget med en forsvarsadvokat og han er også pervers. Og dem i denne bog, der ikke er perverse, ja, de har et slemt traume, som de nu fedter rundt for at prøve at bearbejde, men det er de ikke så gode til, for blodet flyder og uhumskhederne er med rund hånd drysset ud over denne uinteressante romans alt for mange sider.
Se på hvad jeg ellers har anmeldt her på sitet og vær sikker på, at sarthed ikke er noget jeg lider af. Både Arne Dahl, James Ellroy, R.D. Wingfield og mange andre evner at finde på bestialske drabsmetoder, som ikke lader Grangé noget efter. Men “Den sorte linje” savner en pointe med volden og byder så i øvrigt heller ikke på personer, der virker som nogle fra virkeligheden.
Eller: Hvis personer som disse syge romanfigurer findes andre steder end i Grangés forskruede fantasi, vil jeg foretrække at blive indendøre. Men med en bedre bog i hænderne, tak!
