0 kommentarer

Den røde dronning af Philippa Gregory

af d. 30. april 2017
Info
 
Sideantal

358

Udgivet

2016

ISBN

978876385016

Originaltitel

The Red Queen på dansk ved Nina Bolt

 

Den røde dronning er til dig, der godt kan lide historiske romaner med konger, dronninger, krige og kærlighed, og som er tilsat lidt fiktion.

Bogen handler om Margaret Beaufort, fra huset Lancaster. Hun bliver som barn gift med Edward Tudor og får en søn, en arving til slægten og til tronen. Hun ser sig selv som guds kvinde og tror på, at hendes skæbne og guds vilje er at sætte sønnen på tronen, hvilket bliver hendes mål med livet.

Normalt er jeg ikke til historiske romaner, da jeg synes, de kan være kedelige og langtrukne. Men Gregory formår at gøre sine historiske romaner spændende og levende, hvilket nok skyldes, at de ikke er rene historiske romaner, men også rummer en smule fiktion. Samtidig omhandler hendes romaner en periode og nogle personer, som jeg synes, er fascinerende. Gregorys historiske karakterer er levende skildret med personlighed. De er ikke kun historiske, men får også dybde gennem replikker og indblik i deres tanker. Hvilket jeg synes, fungerer rigtig godt. Det giver romanen noget mere. Ikke nok med underholdning, drama og spænding, så får læseren også et fascinerende indblik i Englands historie og vigtige personligheder i perioden.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter