0 kommentarer

Den indre bowlerhat af Benny Andersen

af d. 21. august 2006
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

92

Udgivet

1971
1980

ISBN

87-418-7723-3

 

Der er ikke mange der kan beskrive mennesker, stemninger og tilstande med så meget humor og glimt i øjet, som Benny Andersen kan og gør det i digtsamlingen: “Her i reservatet”. Danmark og danskerne tages under kærlig behandling og selv når han er skrap er han stadig kærlig.

Man er ikke i tvivl om, at han finder tilværelsen og livet vidunderligt, selvom det både kan gå op og ned bakke ind i mellem. Han er en sand mester i at ramme lige præcis den tilstand, hvor man tænker: “Ja, for pokker. Det er sådan det er”. Den tilstand som viser hvor klog på livet man kan være og samtidig fortæller, hvor lidt man i grunden gør. Som eksempelvis i dette digt.

“Jeg tør vædde på
at jeg ikke tør vædde
jeg vil æde min gamle hat på
at jeg ikke kan få den ned
menneskeven med måde
går gerne af vejen
men hilser i dølgsmål
kvinder sætter jeg højt
og der bliver de siddende
jeg er mester i at blive overset
Jeg har det som Terje Vigen
kun få kom ham nær
så af og til sender jeg et brev til mig selv om et eller andet jeg skal minde mig om at livet er en gave f. eks men glemmer at komme frimærke på og vil ikke betale strafporto så brevet går tilbage til afsenderen Som sagt er livet en gave men jeg har aldrig kunne få mig til at åbne den rigtigt bare pillet lidt det kunne jo være alt muligt jeg har altid haft mit på det våde.”

Er det ikke fremragende?

Da denne digtsamling udkom i 1971 var Benny Andersen for længst etableret, med udgivelser som ”Svantes viser” og eskapaderne om den lille Snøvsen. Benny Andersen er en ener på sit felt, og netop derfor er hans tekster så stærke og underholdende, selv nu 34 år senere.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter