0 kommentarer

Den gyldne søn af Shilpi Somaya Gowda

af d. 11. februar 2024
Info
 
Sideantal

459

Udgivet

2016

ISBN

9788763838894

Originaltitel

The golden son

 

Shilpi Somaya Gowda er født i Canada og datter af to indiske immigranter. Mange af hendes bøger foregår i Indien, også Den gyldne søn.

Anil er ældste søn i en familie, hvor faren er en meget højtagtet mægler i deres landsby. Anil tænker selv at han skal være mægler efter sin far, men bliver draget af lægekunsten og søger til USA. Herfra mægler han telefonisk med folk fra landsbyen efter sin faders død, for hvem skal ellers gøre det? De venner Anil får i USA er alle udlændinge. Der er et skarpt skel mellem udlændingene og de “rigtige” amerikanere og Anil oplever racisme alle steder.
Hjemme i landsbyen bliver hans ven fra barndommen Leena tvunget til at gifte sig med en mand hun ikke selv vælger, så hendes forældre kan indfri den gæld de har, til Anils forældre!

Den gyldne søn giver et fint indblik i Anil og Leenas liv og kampe med traditioner og forventninger. Men på en eller anden måde er bogen alligevel ikke så fantastisk. Det er som om Shilpi Somya Gowda vil for meget med bogen. Hun vil skildre vilkårene for fattige unge kvinder i Indien. Hun vil fortælle om Anils kamp for at finde fodfæste i USA og om familiens forventninger til ham som ældste søn. Og så er der også lige lidt med sundheden i USA og om det dobbelte i usundheden og den samtidige optagethed af fitness.

Den gyldne søn er en okay og velskrevet bog, men den kunne have været bedre, hvis Shilpi Somaya Gowda havde brugt de 459 sider på livet i USA eller livet i Indien, Anils historie eller Leenas historie.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter