Den forkerte vej af Michael Dyst

Digtsamlingen her er noget dyster. Den viser at forfatteren har godt greb i de hårdere sider af livet, men at han et eller andet sted alligevel er nysgerrig for, hvad der sker hvis han selv åbner forskellige døre undervejs.

Det er digte som giver en noget at tænke over, og som det nok kræver en hvis livserfaring at få noget ud af. Men kan man relatere til noget af det så vil man også få meget ud af at læse denne bog.

Vi hører om en form for misbrug, jeg vil skyde på vi er ude i noget med alkohol selv om det også kan lyde som om der til tider er stærkere ting indblandet. Og vi møder en slags angst for at blive gammel, eller rettere for at livet bare er gået uden man har udrettet noget. Det er ret stærke sager.

Digtene er klart velegnet til at blive læst enkeltvis. Ikke mindst fordi de er meget hårde at skulle læse ud i et stræk, da man får rigtig mange indtryk som skal bearbejdes imellem hver digt. Det er faktisk et plus, for det gør at man kan mærke der er sjæl og tanke bag hvert ord.

Personligt er jeg begejstret for at man her bliver lidt udfordret. Man sætter sig ikke bare ned, læser og smider bogen væk igen. Nej, man får faktisk noget med sig som gør at man husker digtene og får lyst til at vende tilbage til dem igen. Så det er interessant læsning på flere måder.

Helt sikkert digte jeg kan anbefale andre at læse. Dog med det ene forbehold at hvis man aldrig har læst digte før, så kan det være en barsk omgang at starte med disse. Det skal man ikke lade sig afskrække af, for hvis man er til den lidt mere dystre sprog stil, så vil man et eller andet sted nyde at læse denne bog.

Lån bogen på biblioteket