Den elektriske nattergal af Søren Toft

En dag finder cykelbudet Mikkel, eller “grønt bud Mikkel” som han ynder at kalde sig, en elektrisk nattergal. Fuglen opdager han efter at have afleveret en pakke hos den mystiske kvinde, Inge Marie, der netop har indviet ham i en sælsom hændelse, der fandt sted efter, at hendes mand havde forladt hende. Hændelsen, som Inge Marie oplever som en åbenbaring, går således ud på, at hun en aften pludselig bliver omgivet af et skarpt elektrisk lys. Hun ser dette som et tydeligt tegn på, at hun fremover skal vie hele sit liv og sin kærlighed til det elektroniske, tingenes verden. Denne indledende fortælling kommer til at slå romanens tema an og får mere betydning for Mikkel, end han umiddelbart er klar over.

Mikkel tager den elektriske nattergalen med hjem til sin kæreste, Sally, som er ingeniørstuderende, og hun bliver dybt fascineret af den lille robotfugl. Næste morgen vågner Mikkel op til en tom lejlighed, da både Sally og nattergalen er sporløst forsvundet. Dermed sættes en jagt i gang gennem Københavns gader, hvor Mikkel desperat leder efter Sally og den tabte kærlighed. Med sig har han sin arbejdsgiver Kalle Styrmands stemme i skulderradioen, der gennemgående skratter Mikkel ind øret, krzzst. Samtidig flakser den elektriske nattergal omkring ham, leder ham på vej med sine elektroniske lyde Zizizi! Klukklukkluk!

“Den elektriske nattergal” er en forunderlig fortælling, der tydeligvis spiller på H.C Andersens eventyr “Nattergalen”. I den fortælling vinder det levende bekendt over det livløse, men i denne fabel synes det at være mere kompliceret end som så. Bossen Kalle Styrmand forsøger at styre Mikkel videre i livet, til at glemme Sally da hun jo har efterladt ham “til fordel for ingenting, som han siger, altså et legetøjsfly.” Ja, for Sally synes netop at have forladt kærligheden til det levende til fordel for en kærlighed til de livløse ting – “Elektronic Love”.

Ironisk nok er det hovedsageligt Sally, der beskrives levende og som en interessant person i romanen, hvorimod hovedpersonen “Grønt bud Mikkel” virker mekanisk og tingsliggjort, når han som en motor arbejder sig frem i byen på sin cykel. I skildringen af Mikkel på cyklen spilles der da også på tanken om en nedbrændt motor, da han til tider er ved at gå sukkerkold og skal “tankes op”. Samtidig beskrives indgående et betændt sår på hans knæ, der giver læseren en vished om, at han trods alt er af kød og blod. Dermed en konstant vekslen mellem det levende og det døde, hvilket på mange måder er spændende læsning. Både Mikkel og Sally synes altså at indeholde begge dele, men om de to ting/mennesker nu også kan forenes, må du læse bogen for at finde ud af.

Lån bogen på bibliotek.dk