0 kommentarer

De sidste mange år har det handlet om børn af Christian Dorph

af d. 12. juli 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

62

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-07478-9

 

Digtsamlingen “De sidste mange år har det handlet om børn” rummer en tvetydig blanding af følsomhed og kynisme.

Stemningen er lettere dyster, f.eks. fascinationen af i barndommen/ungdommen at arrangere sin egen begravelse – af flere omgange.

Digtene handler faktisk ikke om børn. Datteren nævnes kort, men fokus er på det svære i at tackle moderens sygdom, at finde sin egen ROLLE i livet, i det (ufrivilligt?) iscenesatte (forhæng, fortielse, facader) – og i parforholdet, og lysten til at bryde overfladen og pænheden.

Mange af digtene er ret fragmenterede, lidt for meget måske. Dorph bruger ikke tegnsætning og alt skrives med småt. Det bliver indimellem til mere form end indhold synes jeg, og der mangler lidt en rød tråd mellem samlingens forskellige afsnit *luksus*, *lyset er sjofelt*, *at gå ned*, *sig noget*, *den blinde mand*, og *ødeland*.

“insekterne summer i tre graders kulde det var meningen at det
skulle være forår jeg ser fjernsyn jeg laver om på mine rutiner jeg finder det slående så meget vi sammenligner så meget vi efterligner jeg finder det rørende så meget vi føler så meget vi glemmer kan vi ikke begynde her kan vi ikke tage den herfra jeg forsøger at finde ud af hvad jeg føler vedrørende min mors død
men det vil ikke hænge sammen jeg har ingen følelser

i fingrene jeg har ikke de minder ingen disciplin i hukommelsen” s. 40-41

Der er nogle rigtig fine skildringer af øjeblikke og stemninger, men generelt er der for lidt sammenhæng og lidt for mange fragmenter for min smag.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter