0 kommentarer

De eneste i verden af Sine Simonsen

af d. 8. juli 2025
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

218

Udgivet

2025

ISBN

978-87-02-42280-1

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Molly er rodløs og har ikke rigtig nogen stabil tilværelse. Hun er mest hos en kammerat og de tager gerne stoffer sammen. Men hun har også et værelse som hun ikke har råd til. Og hun har sexkunder når det passer hende, for at tjene nogen penge. Hun er droppet ud af den uddannelse hun ellers var i gang med og hun ved ikke rigtig hvad hun vil med livet. Men hun møder en gut som til at starte med er en kunde. Han er kæmpestor og slet ikke hendes type, men alligevel får hun et slags forhold til ham. Hun misforstår ofte situationer. Hun spiser ingenting længere. Hun opsøger sit gamle bosted, men de kan ikke rigtig gøre noget for hende.

Det er lidt en rodet omgang man her bliver kastet ind i og det hele virker ret nytteløst. Der er sikkert nogen unge som ikke har haft det så sjovt i deres barndom og det er heller ikke urealistisk at man allerede som barn har oplevet seksuelle handlinger. Men det er svært som læser at få en fornemmelse af hvad det er forfatteren vil med denne bog. Man ved ikke om der er noget budskab, om der er noget hun selv har oplevet, om der er en bestemt gruppe bogen skal henvende sig til. Man ved faktisk ikke rigtig noget om noget. Det gør det som læser svært at læse bogen. Mest fordi man mangler noget kontekst eller en sammenhæng. Eller måske bare en tanke bag, så man kunne få en ide om hvad ideen er udover at man altså læser om en ung kvinde der ikke kan finde et ståsted i livet, og derfor lever i kaos, stoffer, vold, sex med mere.

Et værk som måske nok prøver at afspejle de lidt mere barske sider af livet. Særligt når man er vokset op på en utraditionel måde. Men det er en gisning om det rent faktisk er det der er pointen.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter