0 kommentarer

Bjørnen Bjørn på bondegården af Sigurd Barrett

af d. 11. december 2023
Info
 
Sideantal

18

Udgivet

2023

ISBN

9788740085853

 
Som en del af Bjørnen Bjørns 25 års jubilæum har Sigurd Barrett udgivet et par nye bøger om den kække Bjørn med den karismatiske kasket. Denne bog handler om bondegården og ikke mindst de dyr, der bor på gården.
Bjørnen Bjørn har en legetøjs bondegård på sit værelse med masser af dyr til. Når han leger med dem, vokser de på magisk vis til rigtig størrelse og fylder værelset godt ud! Man hører så lidt om de forskellige dyr, hvad de kan og hvilke lyde de kan sige. I bogen er der kun lidt tekst, men der er masser af interaktivitet, da man skal finde forskellige dyr eller ting på de forskellige sider. Til slut i den gode leg, kalder Sigurd på Bjørnen Bjørn, fordi de skal spise. Og så bliver alle dyrene små igen.
En hyggelig find/pege/hvem siger hvad bog til de mindste. Dejlige illustrationer og man er godt indeholdt hele vejen igennem.
Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Bedømmelse
Karakter