0 kommentarer

Analyse af et mord af Amanda Cross

af d. 8. oktober 2020
Info
 
Sideantal

217

Udgivet

1971

ISBN

87-19-00940-2

Originaltitel

In the Last Ananlysis

 

Det er i begyndelsen af 1960’er, der er ikke rigtig ligestilling for kvinder, men Kate Fansler er blevet professor i engelsk litteratur, hun skriver en bog om Thomas Carlyle; holder utroligt meget af detektiv romaner med helte som Peter Whimsey.  Hun er ugift, bor alene, er trænet i at se mellem linjerne og finde moralske dilemmaer som normale menneske ikke ser. Hun har intellektuelle mandlige venner for der ikke så mange kvindelige intellektuelle til intense diskussioner; Emanuel Bauer er fremtrædende psykiater af Freuds overbevisning. Kate og Emanuel nyder diskussioner om Freuds værdi med Nicola, Emanuels kone, som dommer.

En anden ven er Reed Amhearst, distriktsadvokat, når den ene af dem har brug for en ledsager til diverse funktioner går den anden med. De nyder hinandens selskab.

Janet var Kates studerende da hun spurgte om hun kendte en god psykoanalytiker; Kate  henviste hende til Emanuel. Janet blev fundet dræbt med en kniv på Emanuels kontor. Da politiet kom for at forhøre Kate gav hun en beskrivelse af studerende:

Studerende er i en alder hvor de, hvis de ikke er gift – en tilstand som bringer een slags problemer – lider enten af kærlighed eller mangel på kærlighed. De går i seng med en som de elsker, hvilket bringer dem i een følelsesmæssig tilstand, eller de går i seng men een de ikke holder af, hvilket bringer dem i en anden tilstand, eller de i seng med ingen, hvilket bringer dem i en helt anden tilstand.

Kate føler sig ansvarlig fordi hun henviste Janet til Emanuel, så hun begynder at efterforske, efter politiet havde låst sig fast på at Emanuel var den skyldige. Modvilligt hjælper Reed  hende, for han skylder hende det. Hun bruger sin træning med at læse mellem linjerne.

Det er en morsom bog med mange finurlige bemærkninger. Der er mange henvisninger til klassisk litteratur, en del kendte jeg, men der var dem som jeg tjekkede og lærte af det. Plottet er logisk opbygget hvor man får mulighed at følge hvordan Kate løser gåden. God beskrivelse af universitets miljøet.

Det er måske en smule for fantasifuldt at i en forelæsning hun gav i forrige semester brugte hun en henvisning til en novelle hvori sætningen “jeg er en ung mand fra provinsen” forekom, får Kate til at indse at den skyldige kendte Janet.

Det engelske er på højt niveau, men alligevel let læst. Jeg vil finde flere bøger i serien.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter