Alkymisten af Paulo Coelho

Hvordan finder man ud af, hvad man skal gøre med sit liv og ved man det med det samme, når man møder sit livs kærlighed?

Coelhos bog om drengen Santiago er kendt over hele verden i dag og det er der helt bestemt en grund til. Santiago er en ung fårehyrde, så ung, at han igennem bogen refereres til som drengen. Livet som fårehyrde er han ganske glad for, men da han har haft et par drømme om en skat, beslutter han sig for at opsøge en gammel kone, som kan tyde drømme. Hun fortæller ham, at han bør rejse til pyramiderne, men penge er et problem for ham. En ældre mand, som han møder helt tilfældigt, fortæller ham, hvordan han kan sælge sine får og fortæller ham om livets bane, som man bør følge. Han mødes med den gamle mand endnu en gang inden hans rejse begynder og den gamle fortæller ham følgende:

””Glem ikke at alt er ét stort hele. Og glem ikke tegnenes sprog. Og, først og fremmest, glem ikke at følge din livsbane helt til enden.””

Drengen drager ud og begynder en dag at arbejde i en glasbutik på toppen af en bakke. Efterhånden som tiden går og idéer indføres som konkrete initiativer, så bliver butikken mere og mere succesrig og da han en dag har samlet nok penge, drager han videre ud i verden. En dag møder han en englænder, som for alt i verden gerne vil møde den bedst kendte alkymist i verden. Englænderen har studeret dette fag i mange år, men det er et svært fag at få succes i og han følges med drengen en rum tid. Da de en dag befinder sig i en oase, og spørger efter alkymisten, møder han en ganske speciel pige:

”Drengen gik hen til hende for at spørge efter Alkymisten.

Det var som om tiden pludselig stod stille og verdenssjælen viste sig i al sin kraft for drengen. Da han så hendes sorte øjne, hendes læber der tøvede mellem smil og tavshed, forstod han det mest betydningsfulde og viseste af det sprog alle mennesker i hele verden talte og forstod i deres hjerter. Det var kærlighed, noget der var ældre end mennesket og ørkenen, men som hele tiden genopstod med samme kraft ligegyldigt hvor to par øjne mødtes sådan som deres øjne mødtes dér foran brønden.”

Men hvad må man ofre for at opnå livets mål og hvordan indser man, at man er parat til det næste skridt?

Enten fanger denne bog eller også gør den ikke. Jeg var selv fanget fra første side og de filosofiske livsanskuelser undervejs var bemærkelsesværdige i en sådan grad, at man som læser ender med også at tænke over sit eget liv. Det er en ret simpel bog – ikke alt for mange mennesker, ikke for meget drama og selvom det er en kort roman, så formår den at virke længere på den gode måde. Selv læste jeg i den af flere små omgange og efter endt læsning havde jeg lyst til at starte forfra. Ikke nogen tvivl der. Alt i alt en fantastisk bog, hvis livsanskuelser er ganske særlige og hvis filosofiske overvejelser enhver vil kunne få noget ud af.

Lån bogen på Bibliotek.dk