2010 – Odyssé to af Arthur C. Clarke

14 år efter ”2001” udgav Clarke fortsættelsen, ”2010 – Odyssé to” (1982). Clarke har senere skrevet, at de i alt fire rumrejsebøger ikke nødvendigvis foregår i det samme univers og at ”2010” ikke var en direkte fortsættelse af ”2001”. En udmelding jeg ikke helt kan forliges med. Kubrick lod i sin mesterlige film de utrolige begivenheder foregå ved Jupiter, modsat bogen, der foregik ved Japetus, en af Saturns måner. Clarke har i ”2010” valgt at fortsætte historien ud fra filmens handling, ikke blot foregår den ved Jupiter, men ændret er også de hændelser Bowman kom ud for, da resten af medlemmerne af ekspeditionen blev myrdet mens de lå i dvale, og hans overmenneskelige bedrift at komme tilbage til Discovery, efter Hal, den skizofrene computer, havde nægtet ham adgang. Så her har vi altså en fortsættelse af en film.

Heywood Floyd, der var ingeniøren bag første rumrejse, bliver opsøgt af sin sovjetiske modpart, der kan fortælle ham foruroligende nyt om Discovery, der stadig svæver rundt mellem Jupiter og månen Io, og inden længe vil den brage ind i vulkanmånen. Selv om amerikanerne er ved at bygge et rum­skib, der skal bjærge Discovery, så vil de ikke nå det i tide, så Floyd og yderligere to amerikanske astronauter bliver inviteret med på det sovjetiske rumskib, Leonov. Man ønsker at finde ud af, hvad der skete med Bowman, efter han med en rumkapsel landede på monolitten ’Big Brother’ og ud­brød: ”Åh Gud – den er fuld af stjerner”, for derefter at forsvinde.

På flere måder, synes jeg det er en vellykket fortsættelse i rumsagaen. Clarke skriver med sin vanli­ge blanding af fakta og mystik, og der findes ikke noget bedre end at følge ham rundt på månen Eu­ropa eller ind til midten af Jupiter. Clarke gætter sig naturligvis frem til mange ting, men efter Voy­agersonderne i slut 70’erne, fik han en del mere fakta, som han kunne bruge i sine historier.

Bogen er spændende på flere plan. Straks efter missionen er skudt i gang, ser det ud til, at kineserne overhaler dem, og når først til Discovery. Ligeledes er det et nervepirrende øjeblik, hvor Hal 9000 vækkes til live igen. Hvad kan han huske, og vil han svigte igen?

”2010” blev også filmatiseret, denne gang af Peter Hyams, der havde fået grønt lys fra Kubrick. En udmærket filmatisering, der dog ikke når tilnærmelsesvis samme højder som sin forgænger. Man valgte også at tilføre historien et kold krigs tema samt endvidere at springe rimelig let over begiven­hederne på Europa.

Tiden indhenter begivenhederne, som også Clarke skriver i sit forord, hvordan kunne han også for­udse, at Sovjetunionen var faldet sammen over 20 år før 2010? Mere pudsigt er dog oversætter Mogens Boisens kommentarer, der fortæller, at ordet computer ikke bruges mere, nu bruger man be­grebet datamat. Ak ja, sådan var det nok i 1983!

Lån bogen på Bibliotek.dk