NYESTE
Født:
1964, Danmark

Sara Blædel

Det stod ikke skrevet, at Sara Blædel skulle blive en af Danmarks mest succesrige forfattere. Selvom hendes far er den Cavling-pris belønnede journalist Leif Blædel og hendes mor skuespillerinden Annegrethe Nissen, valgte Sara til en start en helt anden livsbane, ikke mindst fordi hun som ordblind aldrig havde forestillet sig, at hun skulle gøre karriere inden for “skrive-branchen”. Hun uddannede sig først til tjener, siden hen til reprokopist, men hun kunne ikke tåle de stoffer, der arbejdes med i trykkeribranchen og blev alvorligt syg. Faktisk var hun på kanten af en invalidepension, men besluttede sig for, at det bare ikke kunne være rigtigt!

På trods af ordblindheden begyndte hun ikke desto mindre at arbejde som journalist og startede også et krimiforlag, Sara B., på et tidspunkt, hvor krimier slet ikke var “på mode”. Langsomt modnedes tanken om selv at skrive en krimi, og en dag dukkede Louise Rick op i Saras hoved og nægtede at gå igen. Til sidst var Sara nødt til at begynde at skrive, fordi Louise blev ved at banke på.

Sara Blædel debuterede i 2004 med Grønt støv, den første bog i serien om kriminalassistent Louise Rick.

Allerede næste bind, Kald mig Prinsesse, slog for alvor Sara Blædels navn fast som en af Danmarks førende krimiforfattere, og efterhånden som de følgende bøger er udkommet, er hun fire gange af læserne blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter – i dag kendt som Martha-prisen. For det foreløbig sidste bind i serien modtog hun i 2014 den prestigefyldte forfatterpris De Gyldne Laurbær, og hendes bøger er alene i Danmark solgt i mere end 2 ½ millioner eksemplarer og under udgivelse i 38 lande.

Den tredje søster er sidste bind i en trilogi om bedemandsdatteren Ilka, der rejser til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin far. De tidligere bind i trilogien er Bedemandens datter og Ilkas arv.

Hun bor i København.

Sara er ambassadør for Red Barnet.

Kilde: sarablaedel.dk

Bibliografi

2004  Grønt støv

2005  Kald mig prinsesse

2007  Kun ét liv

2007  Louise Rick – Drabsafdelingen (samlet udg.) 

2008  Aldrig mere fri

2009  Hævnens gudinde

2010  Dødsenglen

2011  De glemte piger

2013  Dødesporet

2014  Kvinden de meldte savnet

2016  Bedemandens datter

2017  Ilkas arv

2018  Den tredje søster

2019  Pigen under træet

2021 Opløst (sammen med Mads Peter Nordbo)

2023 Sår (sammen med Mads Peter Nordbo)

2025 Mysteriet om den blå dame

2026  De Berygtede – Mysteriet i Sortemosen

 

Kald mig prinsesse af Sara Blædel

af Jette S. F. Holstd. 7. marts 2010
Sara Blædel har efterhånden skrevet fem krimier med kriminalassistent Louise Rick i hovedrollen. “Kald mig prinsesse” er bog nummer to, og her bliver Louise sat på en brutal voldtægtssag. Ofret mødte sin overfaldsmand gennem en datingportal på Internettet, og efterhånden som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at det ikke er første gang, at voldtægtsmanden […]

Aldrig mere fri af Sara Blædel

af Jette S. F. Holstd. 3. marts 2010
“Aldrig mere fri” er fjerde krimi i serien om politiassistent Louise Rick og denne gang tager Sara Blædel læseren med på en rystende rejse blandt de prostituerede i København. En ung kvinde findes med halsen skåret over. Det viser sig at hun er prostitueret; men ingen i miljøet har set eller hørt noget. Indtil serberen […]

Hævnens gudinde af Sara Blædel

af Jette S. F. Holstd. 28. februar 2010
Her i femte bind om kriminalassistent Louise Rick bliver hun personligt involveret i en sag om ildspåsættelse, der ender som mordbrand. Louises plejesøn, Jonas, er til fest hos klassekammeraten Signe, da fem store drenge dukker op. Festen ender med Signes død og det viser sig, at de fem drenge langt fra er ukendte af politiet. […]

Hævnens gudinde af Sara Blædel

af BBHd. 17. december 2009
Efter læsning af Sara Blædels 4 første romaner var mine forventninger høje, da jeg gav mig i kast med nummer 5. Bogen foregår parallelt 2 steder i verden. Veninden, journalisten Camilla, er med sin søn rejst til USA for at få styr på sit liv. Selvfølgelig møder hun en pressesky, men meget rig dansker og […]

Kald mig prinsesse af Sara Blædel

af Marie Deleurand. 16. oktober 2009
“Kald mig prinsesse” er 2. bind i Sara Blædels serie om Louise Rick, der er ansat ved Københavns politi. Hun sættes på en voldtægtssag, hvor en ung kvinde er blevet mishandlet af en mand, hun har mødt over nettet. Hans opgivne identitet er falsk, så det virker som en umulig sag at finde frem til […]

Grønt støv af Sara Blædel

af Marie Deleurand. 28. september 2009
Louise Rick er kriminalassistent i København og kommer ud til et mord på en ung pige. Hun er fundet kvalt i en park efter en bytur, og Louise begynder opklaringen af sagen. Men desværre kan hun ikke rigtig få det hele til at stemme, og da der samtidig er sket et mord på en journalist, […]