
Harper Lee
Nelle Harper Lee blev født i Monroeville, Alabama.
Hun var den yngste i en søskendeflok på 4 og hun var en form for “tomboy” da hun voksede op. Truman Parsons, som senere blev kendt som Truman Capote, var blandt hendes tætteste barndomsvenner og som børn var de meget forskellige. Dog kom de begge fra hjem med problemer og dette gav dem et stærkt bånd. Da Lee gik i High-school begyndte hun at interessere sig for engelsk litteratur for alvor og da hun skulle på college valgte hun Huntingdon College i Montgomery.
Lee var ikke som de fleste piger og brugte sin tid på sine studier og på at skrive i stedet for at gå op i mode, makeup og at date. Da hun flyttede til University of Alabama begyndte hun blandt andet at skrive til skoleavisen og dets humoristiske indlæg “The Rammer Jammer”, som hun senere blev redaktør for. Jura læste hun en overgang, men fandt ud af at det var forfatterskabet som var hvad hun kunne bedst. Efter en sommer som udvekslingsstudent på Oxford Universitet flyttede hun til New York for at blive forfatter. Her i byen blev hun genforenet med Capote og da hun fik mulighed for at skrive på fuldtid i midten af 1950’erne tog hun imod chancen og fik skrevet “To Kill a Mockingbird”, som blev udgivet i 1960. På samme tid hjalp hun Capote med research til “In cold blood”, som fik stor succes for Capote. Hendes egen bog var en kæmpesucces og hendes hovedkarakter er bygget på hende selv mere eller indre. Året efter vandt hun Pulitzer prisen og har siden hen vundet flere priser for dette værk.
I løbet af de seneste årtier har hun holdt sig væk fra offentligheden.
Kilde: biography.com
Bibliografi
1960 Dræb ikke en sangfugl
2015 Sæt en vagtpost ud