Anmelderarkiv
-
NYESTE
 

Christian Møgeltoft

Forlagsuddannet, forfatter, litteraturanmelder på Bogrummet og Jyllands-Posten og medstifter af den store opskriftportal https://spicytwist.dk/ Før voksenromanerne "Uskyld" og "Uskyld 2 - Døden i Gentofte" har jeg udgivet børnebogen ”Jakob hjælper Cirkus Ramasjangski”, der indgik i Aschehougs skolebogsserie ”Dig selv”. Et par yndlingscitater: “Man skal kunne glemme alle vores handlingers kosmiske betydningsløshed for at kunne være forfængelig, og det er en grov form for dumhed” (Nattog til Lissabon, Pascal Mercier) “For en mand med en stor hammer ligner alle problemer søm” (Amos Oz om Israels behandling af palæstinenserne) Bogserien “Uskyld” kan følges på facebook.com/uskyld

Til San Francisco af Clara Eliasson

af Christian Møgeltoftd. 6. april 2022
En stille forstad til San Diego; året er 1978. Her “gik kvinderne, som var reduceret til mødre, stadig klædt i 50’ernes sarte pasteller.” Nogle hundred kilometer nordpå i San Francisco er der dømt flowerpower og homoerotik i alle regnbuens farver. Femtenårige Julies spidsborgerlige mor afskyr og forbyder hendes venskab med pigen overfor, den vilde, uregerlige […]

Passionen ifølge G.H. af Clarice Lispector

af Christian Møgeltoftd. 12. oktober 2022
Den velhavende, enlige skulptør G.H. lever et sorgløst liv i Rio de Janeiros højere luftlag. “Lejligheden er et spejl af mig. Den ligger på øverste etage, hvilket anses for elegant… deroppefra hersker man over byen.” Hun elsker ro og orden, har dybest altid foragtet sin metier, som hun hånligt kalder “billedhuggerens amatøragtighed.” Hun er jo […]

Korsaren af Clive Cussler

af Christian Møgeltoftd. 14. september 2011
“Korsaren” er som en hæsblæsende actionfilm i bogform. Som Indiana Jones på jagt efter en velbevogtet skat af den allerstørste religiøse betydning for både kristne og muslimer. Som James Bond med en solid ballast af Q’s fantasifulde, men dødbringende gadgets, der udrydder fjender i hobetal, mens vor helt bevarer det kølige overblik og sikrer selveste […]

Retsmedicinerens frokost af Colin Cotterill

af Christian Møgeltoftd. 28. november 2017
Mage til hyggespreder skal man lede længe efter. Colin Cotterill, der selv har boet i Laos i mange år, har skrevet en barok fortælling om folk og fæ i det sydøstasiatiske land i midten af ’70’erne. 72-årige dr. Siri vil egentlig bare have lov til at nyde sit otium, men de nye kommunistiske magthavere vil […]

Kortsamleren af Colin Harrison

af Christian Møgeltoftd. 21. marts 2018
”Kortsamleren” er en pragtfuld spændingsroman fra øverste hylde af den kulørte litteraturs mangfoldige udbud. Plottet er sindrigt og medrivende, den erfarne amerikaner Colin Harrison skriver en smuk, sprød prosa, og Mich Vraa har som altid oversat på bedste vis. Trænger du til et skud uforpligtende kvalitetsunderholdning på højt plan, kan du roligt hugge til her. […]

Brooklyn af Colm Tóibín

af Christian Møgeltoftd. 17. december 2011
“Brooklyn” hedder denne roman, men titlen er ikke dækkende for indholdet. I stedet burde den hedde En velopdragen ung piges erindringer – fortalt af en midaldrende mand. Handlingen er henlagt til starten af 1950’erne. Den velopdragne unge pige hedder Eilis Lacey og bor i den lille, irske landsby Enniscorthy sammen med sin søster Rose og […]