En skjult gave af Jenny Fagerlund

Julia elsker sit job. Hun suser afsted til jobbet på sin cykel tidligt om morgenen, arbejder til sent og tager også gerne weekenderne i brug. Hun er kommunikationsrådgiver, har været i firmaet i mange år, og har opnået sin viden og status gennem oplæring af sin chef, Stig. Hun er stillet en lederstilling i udsigt, men da Stig meddeler, at han har besluttet at gå på pension – hans kone er meget syg, og han er selv fyldt 72 – giver det selvfølgelig anledning til en masse usikkerhed om fremtiden.

Hun ses med Lizette og Alba fra jobbet, hun anser dem for at være veninder, men Julia er lidt svær at lokke med i byen, for hun vil hellere arbejde.

Julia har haft en svær barndom, hendes far døde pludseligt, da hun var 12 år, og moren sank ned i en dyb depression, og magtede ikke at tage sig af Julia. I skolen blev hun ignoreret af klassekammeraterne og var meget alene. Det betyder, at hun stadig har meget svært ved at stole på andre mennesker og lade andre komme sig nær. Hun holder på sine barndomsminder, det er svært og følsomt at tale om.

En dag, da hun cykler hjem fra arbejde, bliver hun ramt af en bil, hun brækker et par ribben og får hjernerystelse. Stig pålægger hende at blive hjemme i 4 uger, så hun kan blive rask. Det er svært ikke at kunne arbejde, og det gør hende ked af det, at Lizette og Alba slet ikke kontakter hende.

Hende nabo, Agnes på 85, kan være meget insisterende og vedholdende, hun får Julia til at se, at der er andet i livet end arbejde. Samtidig har Julia fået temmelig varme følelser for en kunde, Sam, men det vil være uprofessionelt at se ham privat.

Vi hører om venskaber – både de ægte og de falske venner, hvor den, man troede var ens ven, viser sig at have spidse albuer og først og fremmest tænker på sig selv.

At stoppe op – i dette tilfælde tvunget af omstændighederne – og indse, at der er andre ting i livet end arbejde.

Jeg synes, den originale titel på bogen er langt mere sigende end den danske –  ‘Medan livet pågår’ – for det er netop Julias situation i en nøddeskal, livet går, mens hun bruger hele sit liv på at arbejde og glemmer at leve i nuet. Glemmer at se naturen, årstidernes skiften, og menneskene omkring hende.

Det er en dejlig, sød og rørende pageturner – nem og hurtig at læse, skrevet i samme stil som de andre bøger, jeg har læst af Jenny Fagerlund. En bog om venskab og kærlighed – og om at turde.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket