0 kommentarer

Vixen 03 af Clive Cussler

af d. 7. september 2004
Info
 
Sideantal

298

Udgivet

1980

ISBN

87-7531-159-3

Originaltitel

Vixen 03

Udgave

1.udgave

 

En ærkeamerikansk spændingsroman fra 70-erne. Clive Cussler er blevet berømt på sine mange bøger (ca. 25) om helten Dirk Pitt.
Hovedpersonen er en virkelig helt. Han er stærk, klog, rig, ser godt ud, bedårer de kvinder han nu kommer i nærheden af, men er alligevel trofast overfor den samme kvinde igennem hele bogen. Med andre ord en ægte amerikaner.
Handlingen i bogen tager sin begyndelse i 50-erne under en militær lufttransport af nogle tilsyneladende ordinære stålcylindre. Flyet forsvinder imidlertid sporløst og meldes styrtet ned i Stillehavet på stor dybde og dermed ikke muligt at hæve.
Dirk Pitt falder imidlertid tilfældigt over vraget mere end 30 år senere i en sø midt i Colorado. Under et forsøg på at afklare, hvad det er for et fly, og hvor det kom fra og var på vej til, viser det sig at være omgærdet med stor mystik og inden længe begynder folk med forbindelse til flyet at dø rundt om Dirk Pitt.
Bogen er spændende, men personerne er dels lidt for dygtige dels lidt for dumme, og alt er meget sort – hvidt. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvem der er “good guys” og “bad guys”.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter