Uparfumeret af Ulrik Gräs
130
2015
978-87-7973-758-7
1. udgave, 1. oplag
Ulrik Gräs er en af de forfattere jeg aldrig havde beskæftiget mig med, før jeg fik hans novellesamling “Uparfumeret” mellem hænderne.
Eftersom jeg har en forkærlighed for noveller og beskrivelser af relationer mellem mennesker, og denne bog indeholder begge dele, havde jeg høje forventninger til bogens indhold, men bogen formår kun delvist at indfri forventningerne.
Bogen består af 10 korte noveller, der alle har mænd som hovedpersoner og som alle handler om disse mænds til tider barske møde med deres omgivelser.
I novellen “Skyggen i natten” møder vi den midaldrende mand, der er gode venner med den jævnaldrende Michael. De arbejder samme sted, men da Michael en dag – uventet – udebliver fra jobbet, beder chefen hovedpersonen om at erlægge Michael et besøg for at finde ud af hvorfor man ikke kan få kontakt med ham. Efter en del tankevirksomhed finder hovedpersonen ud af, at Michael har taget livet af sig selv, men også af de to mindre børn og konen, der alle ligger døde i deres senge. Det er dramatisk og hård læsning, der kan ødelægge nattesøvnen.
Bogens næstsidste fortælling “En kærlighedshistorie” handler om en mand, der forelsker sig i den kvindelige medhjælper på det lokale bibliotek. I stedet for at invitere hende på en date eller falde i snak med hende, bombarderer han hende med underlige, små breve, der virker skræmmende på modtageren – ligesom mandens adfærd i det hele taget forekommer upassende uden at han af den grund er i stand til at stoppe sig selv.
De fleste af novellerne er udmærkede, enkelte er endda fremragende selvom de også er hårde og pinagtige at læse. Enkelte noveller var forglemmelige i en grad så jeg dagen efter læsning havde glemt hvad de handlede om.
Samlet set har “Uparfumeret” gjort indtryk, fordi forfatteren på grum og overbevisende måde har givet indblik i, hvordan det menneskelige sind kan se ud når man lever i yderkanten af samfundet.
Tre store stjerner for en fin og overbevisende læseoplevelse, der indeholder gode personportrætter, fin skriveteknik, men også enkelte svipsere.
