Den tid det tager af Hanne Ørstavik
“Den tid det tager” er en mørk fortælling om et familieliv, der på overfladen er et glansbillede, men hvor psykisk tortur og utryghed lurer under en pilrådden overflade. Den er desværre troværdig, men betændt og grusom, og jeg brød mig ikke om at læse den. Jeg fik associationer til et gråt garnøgle, der når det […]
Jeg er brødrene Walker af Jan Kjærstad
Tuvalu-hændelsen. Sådan kalder 14-årige Odd Magnus Walaker sit fald på cyklen på Slottsplassen midt i Oslo. Han slår sig slemt, gør han, og det er selvfølgelig totalt Chaplin. Men da han rejser sig, er noget ændret. Han har fået flere dimensioner ind i sit liv, begriber mere, kan mere. Pludselig har han både w-potensen og […]
Skoven har mange øjne af Margit Sandemo
Yrsa lever en meget anonym tilværelse og bliver udnyttet lidt af sine såkaldte venner, som er vant til at Yrsa af natur er hjælpsom og ikke stiller så mange krav. Yrsa arbejder på et pressekontor og en dag støder hun på en hemmeligstemplet kuvert, hvorpå der er et billede af en ung mand. Yrsa kan […]
Lad de små børn komme til mig af Kjetil Try
Underholdende og overraskende – skrevet i et fint flydende og interessant sprog. Jeg kendte ikke Kjetil Try i forvejen – lånte bogen af en kollega og blev positivt overrasket. Titlen “Lad de små børn komme til mig” sat i forbindelse med en kriminalroman er foruroligende og giver læseren en forventning om, at der nok er […]
Dræbende applaus af Øystein Wiik
“Opera rummer en skønhed, som overgår alt andet. Hvor finder man ellers så stærke følelser? Intriger, begær, hævntørst, forbrydelse og straf.” Replikken tilhører den koldblodige dræber i Øystein Wiiks operakrimi “Dræbende applaus”, men er samtidig en ganske rammende beskrivelse af bogen som helhed. Handlingen er kulørt og vildtvoksende som en libretto af Mozart på psilocybinsvampe. […]
Vaffelhjerte af Maria Parr
Vaffelhjerte er historien om Theo, som fortæller om livet i Knald-Mathilde og sine eventyr med sin bedste veninde Lena, som spiser som en hest og ligner en cykel. Theo er en stille og rolig fyr, mens Lena er en rapkæftet ballademager, som ofte skælder Theo ud for sin uduelighed. “Lena er min bedste ven, selv […]