Forlad os vor skyld af John Hart
John Hart holdt mig i et jerngreb denne weekend. For er man først startet på ”Forlad os vor skyld” skal der mere end almindelig overtalelse til for at lægge bogen fra sig. Spænding fra første færd – og et plot så komplekst, at man undervejs taber pusten og tænker – nu MÅ jeg have løsningen, […]
Fordi ilden er vores af Daniel Boysen
De starter som en familie – på billedet står far, mor, storebror og lillesøster foran carporten. Men alting er ikke helt godt. Far må arbejde i døgndrift for at få økonomien til at hænge sammen. Far og mor har en afstand imellem sig, og en dag forsvinder far. Den glade barndom er forbi. Mor og børnene flytter […]
Svært barn har mange navne af Camilla Louise Johnson
Camilla Louise Johnson fødes ind i en dybt dysfunktionel familie, hvor begge forældre er misbrugere og psykisk syge, og derfor tvangsfjernes hun allerede som spæd og placeres på forskellige institutioner og plejefamilier, hvor hun bor indtil hun som 4-årig flyttes til en fast plejefamilie, der viser sig at falde noget uden for normalrammen. Plejefamilien er […]
Gennem hele byen af Mary Higgins Clark
Bogen havde stået på min sommerhusreol i meget lang tid – hvor den kommer fra, kan jeg ikke huske. Men hver gang jeg tog den frem, satte jeg den tilbage igen, for omslaget så noget ugebladsromanagtigt ud. En smuk solbrændt pige med udslået hår og røde læber. Jeg har senere fundet ud af, at den […]
Ingen har hjemme her mere end du af Miranda July
”Tiden gik, uelegant og uden min tilladelse.” Miranda July formår i sjælden grad at strø om sig med originale sætninger og tankeforbindelser, der giver læseren små, frydefulde oplevelser som en ekstra bonus oven i de fine historier. Den desillusionerede stemme tilhører en af novellesamlingens talrige frustrerede kvinder, som sukker over, at livet bare passerer forbi […]
The Factory af Hans Otto Jørgensen
Med “The Factory”, har Hans Otto Jørgensen begået en selvstændig fortsættelse til den selvbiografiske “Hestenes Øjne” fra 2008. Hvor jeg fandt at “Hestenes øjne” var for meget ynk og selvmedlidenhed, er “The Factory” helt anderledes levende. I begyndelsen var jeg bange for at Hans Otto Jørgensen ville fortsætte ud ad samme tangent som i “Hestenes […]