Sunset Park af Paul Auster
I en tidligere anmeldelse af Paul Auster lovede jeg højt og helligt aldrig at læse en Auster-bog igen. Vi kan så konstatere, at jeg har skiftet mening siden da – for jeg har netop læst “Sunset Park”. Bogens hovedperson er Miles Heller, en ung New Yorker, der ved bogens begyndelse ikke har haft kontakt til […]
Phase af Jens Smærup Sørensen
Andy Thomassen er dramachef på TV Tretten. Han er ved at skrive sin selvbiografi og har en del spekulationer over, hvorvidt den skal skrives i 1. person ental, jeg, eller i 3. person ental, han. Andys liv ændrer sig dramatisk en dag han kommer hjem fra teateret med sin kone. I huset finder de et […]
Hjem af Tahar Ben Jelloun
Det er altid spændende at læse forfattere fra en anden verdensdel. Tahar Ben Jelloun (f. 1944) er Marokkos store forfatter. Tahar Ben Jelloun har boet en stor del af sit liv i Paris – og romanen “Hjem” handler om Mohamed, der stammer fra Marokko og som er kommet til Frankrig som gæstearbejder. Efter 40 år […]
Indignation af Philip Roth
Jeg mindes ikke, at Philip Roth nogensinde har skuffet mig som forfatter. Efter at have læst “Indignation” er jeg stadig af den overbevisning, at Roth er en fremragende forfatter – og jeg er også af den overbevisning, at “Indignation” er en af de bedste bøger Roth nogensinde har skrevet. Marcus Messner er en ung studerende, […]
Sommertid af J.M. Coetzee
“Sommertid” følger fornemt rækken af Coetzees erindringsbøger (“Drengeår” og “Ungdomsår”) og skal som forgængerne ikke læses bogstaveligt, men snarere som (litterære) ‘sandheder’ om forfatterens levede liv. Bogen fokuserer på de formdannende år 1972-77 hvor Coetzee debuterer, men altså inden udgivelsen af forfatterskabets første helt centrale værker, “Vi venter på barbarerne” og “Historien om Michael K.”. […]
Oscar Wao & hans korte forunderlige liv af Junot Diaz
Pulitzer Prize
Der er to væsentlige emner i “Oscar Wao & hans korte forunderlige liv”. Det ene er rædselsregimet i Den Dominikanske Republik, repræsenteret ved den uhyggelige tyran, Generalissimo Rafael Trujillo, som nærmest spiste småbørn til morgenmad under hele sin regeringstid 1930-61. Det andet er Oscar Wao’s korte, ensomme og tragiske liv, drengen der var så fed […]