Purity af Jonathan Franzen
Jonathan Franzen er tilbage, og det med en af de velkendte romaner; en tung sag. Vi kender ham fra “Korrektioner” og “Frihed”, som slog ind over Europa som veritable bølger af bogstaver. “Purity” er med sine omtrent 600 sider bestemt ingen undtagelse. Hvor de førnævnte romaner tog udgangspunkt og faktisk ikke forlod USA, er det […]
Jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os smukke sammen af Mira Gonzalez
Er det mærkeligt at kunne lide at være alene og hvordan kan vi i bund og grund være ensomme, når vi er omgivet af hinanden? Gonzalez sætter spørgsmål ved livet og selvom mange andre digtere gør det samme, så skiller hendes samling af digte sig ud. Livet er skrøbeligt og hun fortæller især om hvordan […]
Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer af Johan Davidsen
Hvordan anmelder man en bog, der har et budskab, men som man dybest set ikke rigtig forstår? ”Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer” kan bedst kategoriseres som en punktroman, der handler om en yngre mands tilværelse i København. En tilværelse, hvor manden indvier læseren i tankerne om det parforhold, som han netop har […]
Tugt og utugt i mellemtiden af Svend Åge Madsen
En historisk roman er en fortælling hvor handlingen er sat i fortiden. Spørgsmålet er nu, om Tugt og utugt i mellemtiden er en historisk roman, da den angiveligt er skrevet af forfatterens alter-ego Ato Vari i en fjern fremtid – men handlingen foregår i 70’ernes Århus. Anyway, alle forsøg på at genrebestemme værket er komplet […]
Daddy-Long-Legs af Jean Webster
Hvem er Jerusha Abbott og hvordan kan det gå, når man sender en ung pige, der har boet på børnehjem hele sit liv, på universitetet? Jean Webster er ikke en af de forfattere, som er bedst kendt på de danske børnebogsreoler på bibliotekerne. Selv fik jeg kendskab til denne bog, da jeg faldt over filmatiseringen […]
Askeblomster af Patrick Modiano
Nobelprisen
Hvad ved bønder om agurkesalat? Franskmanden Patrick Modiano fik i 2014 Nobelprisen for sit forfatterskab, heriblandt også “Askeblomster”. Og som så ofte før må jeg bare erkende, at jeg ikke fatter Det Svenske Akademis udvælgelseskriterier. At “Askeblomster” overhovedet er oversat til dansk – en i øvrigt glimrende præstation af Frans Iver Gundelach – går fuldkommen […]





