Amerikaneren af Christian Mørk
Det hele starter med en fordrukken Max Mørk, der er bedre til at rage rundt i Hollænderdybet, end at tage sig af konen og sønnen Erik. På et tidspunkt bliver det for meget for Emma så hun køber en enkelt billet til New York og sørger for emigrantpapier. Det lykkes hende under påskud af, at […]
Jeg er en, der kan sige sådan! af Anita Furu
Den forældreløse jødiske pige, Ruth, blev bortadopteret til Danmark som 6-årig. Fra én dag til den anden måtte hun undvære sine søskende, sine omgivelser og sit sprog. To af hendes søskende blev placeret i familier i England, mens storebroren måtte klare sig alene i en omtumlet periode i det pogrom-hærgede Rusland. Året var 1906, og […]
Et satans arbejde af A. Silvestri
Jeg har kun kendt til Silvestris forfatterskab i et par år, men de år har også givet mig mange fine læseoplevelser. At han burde have en meget større læserskare er en underdrivelse af dimensioner. Få skriver med så stor sproglig overlegenhed og finesse, og hans helt unikke fantasi har åbenbart ingen grænser. Hvem andre kunne […]
Enden på tragedie & I fjorten sind af Svend Åge Madsen
Jonathan Tidebon er fanget i en eksistentiel skrivekrampe, fuldstændigt udbrændt midt i universitetsspecialet. Hver gang han forsøger sig, ender opgaven med at blive 15 linjer kortere. Ud af det blå hører han om Virtual Spirituality, hvor det ikke virkeligheden der byttes ud, men identiteten. Ved hjælp af stoffet metamorfoin kan man kortvarigt forlade egen krop, […]
Tolken af Diego Marani
”Tolken” er tredje og sidste selvstændige roman i Diego Maranis såkaldte lingvistiske trilogi, der angiveligt undersøger sammenhængen mellem sprog og identitet, samtidig med at læseren underholdes for fuld udblæsning. Den første af bøgerne, ”Ny finsk grammatik”, er en vidunderlig, stemningsfuld og meget tankevækkende historie om en mand, der mister hukommelsen fuldkommen og dermed både sit […]
Den sidste vostjak af Diego Marani
Anmelderen på The Guardian skrev henrevet: ”Da jeg anmeldte Ny finsk grammatik, var jeg tæt på at bruge betegnelsen ’geni’ om Marani. Det er jeg igen.” Første del af udsagnet rammer helt plet. ”Ny finsk grammatik”, som er første selvstændige roman i Diego Maranis såkaldte lingvistiske trilogi, er noget nær genial. Charmerende, vidende, velskrevet, underfundig. […]





