Skyggejægeren af Camilla Grebe
”Skyggejægeren” er mit første bekendtskab med svenske Camilla Grebe, der med denne bog har fået prisen ”Årets svenske krimi 2019” af Det svenske krimiakademi”. Med sine 432 sider tager det lidt mere end en enkelt aften at pløje sig igennem bogen, og det gjorde, at jeg fik alt for mange afbrydelser i min læsning. Bogen […]
Den sorte ordens falangister af P. Christin og Enki Bilal
Forsiden af Den sorte ordens falangister trigger straks en tidsrejse, der fører mig tilbage til 80’erne, hvor mit andet hjem var Aars Folkebibliotek. Her sad jeg nærmest hver dag og læste tegneserier, og jeg må jo også have bevæget mig ind i den forbudte sektor med tegneserier for voksne, som Carlsen if’s serie hed, og […]
Kærlighed for voksne af Anna Ekberg
Christian og Leonora har været i gift i lidt over 20 år. De har en søn, som har været alvorlig syg af leukæmi, hele hans barndom har været en kamp for hans overlevelse, ud og ind af hospitaler – efter fælles aftale har Leonora opgivet sin egen karriere og har taget sig af sønnen, mens […]
Flammernes farve af Pierre Lemaitre
Som alle Pierre Lemaitres tidligere romaner og krimier scorer også “Flammernes farve” topkarakterer hos et enigt anmelderkorps. Lemaitre skriver som en engel og finder altid på de mest spektakulære historier. For første gang er jeg uenig med mine anmelderkolleger. Jeg finder “Flammernes farve” banal og – endnu værre – forudsigelig. Den er naturligvis uendeligt velskrevet […]
Jonah Hex – No Way Back af Justin Gray og Jimmy Palmiotti
For nylig læste jeg en artikel om Jonah Hex i anledning af at det er 40 år siden han fik sit eget blad i Danmark. Den rå dusørjæger blev skabt af forfatter John Albano og tegner Tony de Zuniga tilbage i 1972, og i Danmark fik han samme år debut i Tomahawk nr. 9. Jeg […]
Lange skygger af Pezhmann Mokary
Potemkinkulissen af den iranske tegner og filmmand Pezhmann Mokary ligner en spændende psykologisk krimi, men er et karikeret stilstudie på en tom baggrund. En ren potemkinkulisse. Alt er fremstillet i toner af gråt, der sine steder næsten er sorte, så man kan give Mokary den anerkendelse at han i hvert fald lykkes med at skabe […]